Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul....



Nu er det jul, og vores gamle hyggenisse, der spiser risengrød er kommet frem.
Almindeligvis holder vi lillejuleaften med alle vores børn og børnebørn, hvor der spises risengrød og hygges, men i år manglede vi Janes familie, idet deres unger ikke er blevet raske, og stadig er "smittefarlige".
Det var lidt ærgerlig, men vi hyggede alligevel.
Vi åbner julegaver sammen med dem, vi ikke er sammen med juleaften, idet jeg synes, at det halve af at give en gave, er at se modtageren pakke op.....
I vores familie er der ikke julefrokoster sådan samlet, da svigerfamilierne har egne og ubrydelig traditioner, derfor "satte jeg mig på lille-juleaften" for flere år siden, og det fungere fint for os.....



Jeg fik lov til at åbne en lille julegave også, nemlig 25 lækre labels til at sy på de hjemmelavede produkter der fremstilles.
Det glæder jeg mig til....


Hermed ønskes alle i Blogland en hyggelig og glædelig jul, hvor jeg håber alle får nogle dejlige gaver, måske der dukker nye spændende krea-ting op i løbet af de næste dage til fælles beundring.

1 kommentar:

Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...