Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







lørdag den 28. april 2012

Indflytterfest.....

Hvorfor ser alle disse piger så glade ud.....


Det er da fordi denne lækre fyr (se til højre) er flyttet ind i stalden....

Når der kommer ny hest i stalden fejres det altid med "boblevand og kransekage", det er noget alle om muligt deltager i, så dette er kun en del af gæsterne....
Den forgangne uge er forløbet med prøveridning, spekulationer/kalkulationer og meget mere inden valget faldt på Wingman. Se mere på Gittes hjemmeside om deres videre bedrifter.

I den forløbne uge har vi også passet Julie og Kasper, mens deres mor var på lagersalg, absolut ikke et sted for børn..
Som det ses på billedet "ælsker" Julie sin storebror, han var dog ikke helt modtagelig, da han var ved at se Sigurds Bjørnetime om traktorer og gravemaskiner........ men måske en anden gang.

 


I skal også have et lille glimt af vores super flotte tulipaner, de bogtavelig vælter op af jorden alle vegne. jeg havde helt glemt hvor mange løg vi havde puttet ned sidste år, men det er jo bestemt en dejlig overraskelse..... 

På strikkesiden står er stadig strømper, men mon ikke det hjælper på det efter håndboldkampen i aften...



lørdag den 21. april 2012

Lørdag på landet.

De sidste dage er gået med almindelig tulleren rundt.



Min grønne/sorte flettede taske har fået lynlås i, synes selv den er blevet ret vellykket.

Billedet er ikke for godt, vores fotoapparat har forputtet sig, da vi pakkede ud fra ferien, håber snart det dukker op igen.
Troede egentlig at strømpe-sæsonen var overstået, men har lige fået bestilling på 2 par mere, perfekt arbejde i sofahjørnet, mens der er håndbold.
Peter er hjemme på week-end, men travlt optaget af at øve musical til sommerens forestilling på Palsgaard Sommerspil, som er hans 3 sæson der, altid spændende og udfordrende.

tirsdag den 17. april 2012

Så er det hverdag igen.....

Så er det ved at være hverdag igen.

Landsstævnet i rideklubben er nu afviklet, med masser af ros fra ryttere, officials og tilskuere, hvad kan man så forlange mere, og klubben er indstillet til at holde et tilsvarende stævne næste år.....
Så der er "FULD BONUS PÅ ALLE KONTI"
Nu er alle papirer sorteret, sat på plads eller smidt ud, og mit arbejdsbord ligner noget nær "normal-kreativ-rod"........ rigtig dejligt.
Kreativiteten har været på et minimum, dog fik jeg som fortalt sokker færdig til Janes fødselsdag den 6. april, de faldt som sædvanlig i god jord, og kom på med det samme.

I pauserne har jeg fået læst Camilla Läckbergs nye krimi "Englemagersken".
som sædvanlig en spændende og fængslende bog fra en af mine krimi-ynglings-forfatteres hånd. Altid god for et godt plot....

Mit næste projekt skal være at få syet lynlås i en færdig-flettet taske, så er det gjort...

Håber alle hygger sig i det fine vejr, fuglene har i alt fald fået forårsfornemmelser, det synger så det er en lyst i det dejlige solskin.

tirsdag den 10. april 2012

Tirsdag aften....

Her sker absolut ikke noget spændende...

Alt min tid går med at planlægge landsstævne for dressur i næste week-end, det er et kæmpe arbejde denne gang fordi langt flere er tilmeldt end stævnet kan rumme, så mit "telefon-øre" er helt overbelastet.....
Håber på at få lidt tid til krea-leg efter, det er ikke fordi ideerne mangler.

Hygge til alle.

lørdag den 7. april 2012

Tilbage fra ferie.....



Så er jeg tilbage fra 14 fantastiske dage på De Dansk Vestindiske Øer, 7 dage på St. Thomas og 7 dage på St. Croix.



Et paradis med sol, varme, lækre sandstrande, flot natur og masser af historie også af den voldsomme og blodige slags, bl.a. slaveoprøret på St. Thomas i 1733.


En lille sjov ting vi mødte på St. Croix, et strikket "hylster" til lampen ved indgangen pyntet med et broderet navneskilt, måske noget for fingersnilde piger i Blogland.







Måtte også lige have lidt stof med hjem. Jeg fandt en total lokal stofforretning, hvor man købte ind til tekstiler i hverdagen.
Stoffet jeg faldt for kaldes Madras, da det oprindelig blev importeret fra Indien. Det bruges til alt, beklædning, udsmykninger bl.a. af kugler til juletræet og pynt på vægge og lofter. Det fås i mindst 50 forskellige farvesammensætninger.
(der kom også lidt bånd og knapper i posen...)



Dvs jeg kom hjem for en uge siden, men blev ramt af et jet-lag der ville noget. Selvom jeg var afsindig træt gik der 4 døgn før jeg kunne sove en nat igennem.
Ved hjemkomsten lå også lige et per opgaver og ventede på mig/os:
Peter fyldte 20 år den 30/3, så det var fødselsdagsfest for hele familien lørdag
Et landsstævne i dressur der skulle klargøres, som sædvanlig ikke helt uden "EDB-knas", og en fantastisk masse tilmeldinger, mange flere en stævnet tidsmæssigt kan rumme, det giver flere timer i telefonen....
En "arbejdsdag" i stalden for alle vore opstaldere = 23 til spisning med sammenskudsmad..
og endelig 
endnu en fødselsdag, menlig Jane.
En lille smule kreativt er det dog blevet til nemlig 2 par strømper til Jane, som jeg glemte at fotografere...

Nu håber jeg at være lidt mere stabilt på bloggen, men da der var internet på hotellet kunne jeg sagtens følge lidt med på jeres andres bloggen, det var super hyggeligt.....