Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 3. januar 2016

En uartig nisse......... og oprydnings-is......

Idag fandt jeg en uartig nisse på mit havebord......

Denne søde gamle nisse plejer at ligge på mit havebord sammen med 2 små lanterner og byde vores gæster velkommen,
men i år er han ikke hoppet "i seng" i tide, så nu er han frosset fast på bordet, og må så ligge der "til spot og spe" indtil det bliver tø-vejr.....

Efter at have ransaget mit køleskab for de sidste "smuler" fra julen og nytåret, fandt jeg 1/2 l piskefløde (tilbehør til den kage jeg ikke fik bagt), 6 æggeblommer (fra tidligere dessert), 1/2 stang vanilie (fra ris a la mande) og en rest mørk chokolade (fra tja et eller andet)....... og tju hej så er der en portion hjemmelavet is til fryseren.......


Nu er julen og nytået pakket helt væk hos mig..... Håber I alle er kommet godt ind i 2016....

lørdag den 26. december 2015

Flere hjemme-nørklede julegaver.......



Her er et lille udpluk af de resterende hjemmelavede julgaver

Sokker her i str 24 til lille Inger på snart 3 år.

"Sokke-buketten" bestod i år af 6 par mere alle med forskellig rib-kant, det har været lidt sjovt at finde forskellige måder at strikke ribkanter på... ikke alle vil blive gentaget.....











Strikkede julekugler til datteren Jane.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle strikke julekugler, men da de stod højt på ønskelisten i de nedenstående farver (efter en tur på Kreativ Messe i Fredericia), så måtte jeg jo igang.
Jeg blev faktisk lidt glad for dem inden jeg blev færdig.
De grå er strikket i væve-strik







Her en lille pyntekurv Brians søster.
Kurven til badeværelset er hæklet i Spagettigarn. Den indholder en vaskeklud hæklet i C2C teknik (det havde jeg ikke prøvet før) og en lille holder til vatpinde (her sorte fundet incl plast-holder i Tiger)


fredag den 25. december 2015

Glædelig jul(edag) til alle......

For at nå det hele inden jul var en "benhård prioritering" nødvendig, og derfor blev et personligt julebrev til venner og bekendte prioriteret frem for bloggen...... Undskyld til jer.......

Vi havde en dejlig juleaften sammen med datteren Gitte og hendes mand Brian, Yngstemanden, og Brians forældre og søster.
Alle traditioner "blev overholdt"... And, juletræ, gaver, juleslik og "en meget overflydt mave" inden sengetid.


Jeg må lige vise en af de hjemmelavede julegaver:
Det her sæt hjemmestrik.....
Passer lige til denne her lille lækkermås...
















Jeg var ellers meget bekymret over modellen som var strikket med mønster (inspiration fra englegarn.dk) på en basisopskrift, hvor strikkefastheden passede til det syntetiske garn, ( Phillip og uldgarn i kombi er no-go)

De følgende kommer lidt flere hjemmelavede julegaver, nu er de jo pakket ud......

Nu er det tid til at smække benene op, lytte til dejlig musik på vores "fællesgave": en højttaler til vores "Iphone-gejl" og tage en lang tur ud i Blog-land for at kigge på spændende indlæg.....


fredag den 11. december 2015

Færdig....... og en lille smule jul.......



Så blev denne julegave færdig....

Super dejligt, men er ikke helt skker på om den passer i halsen, men det må vise sig senere....



I aftens fandt jeg et link til denne lille julesag.

Jeg ved nu ikke om engle kan være lilla, men det var hvad der var i min sparsomme ferie-garn-pose.

Opskriften er godt nok på engelsk, men man kan sagtens hækle efter den fine billedserie.

Har du lyst til at prøve så er opskriften på Atty's blog

I morgen er det Farvel til Skagen for denne gang........ og Goddag til vore hjemlige adresse, mon der er nogen, der har gjort rent og pyntet til jul mens vi har været væk?.....
NÆPPE... så på med julehandsken og kom frisk fremad.......

onsdag den 24. december 2014

Så er det juuuuuullll......

Billedet er tyvstjålet på nettet,
men kunne lige så godt være husbond og mig.....


Her fra mig skal lyde en rigtig glædelig jul til jer alle, håber I får en dejlig aften med masser af hygge og "jule-kram" på alle måder.

I aftens havde vi hele "nissebanden" næsten hjemme til det årlige risengrøds-party og julegavebytning, da vi ikke skal være sammen med alle vores børn.
Dog skal vi å ar være sammen med 3 ud af 4, det må jo siges at være ganske godt.......

Juledag står på TOTAL HYGGE (mon vi når ud af nattøjet) og 2. juledag på guldbryllupsfest for min mands bror og hans kone.... det skal nok blive hyggeligt......

Nu vil jeg gå ud og blande dessert til i aften..... du ved den med risengrød, vanillie, mandler og fløde...... uhmmmm, det er nemlig mit bidrag til i aften.......
 

søndag den 21. december 2014

Julens vigtigste besøg.......

.... hos en "virkelig gammel nisse"



I går var vi på den årlige julevisit hos min søde gamle far på 96 år.
Selvom han nu bor på plejehjem, og kræfterne er små, sommetider må der 2 x middagshvil til, så er det stadig en fornøjelse at få lov til at få endnu en hygge-eftermiddag sammen med ham.
En jule-hygge-eftermiddag med julesnak, gaver og ikke mindst en medbragt julefrokost..... for der hvor hukommelsen og maden skal ligge, fejler han ikke noget.
En anden vigtig ting er at få sendt "mail-julekort"... man er vel med på noderne (i alt fald med lidt hjælp)......det fik vi også på plads......







... og en stille stund på kirkegården med en lille krans til min mor..... hende savner jeg stadig selvom det er 10 år siden hun døde.
Der er intet som bardommens magi ved juletid.... juletræet der hvert år pludselig stod pyntet i stuen den 24. om morgenen, gaverne, der nøje var udtænkt til hver... tit hjemmelavede, som vi ALDRIG så skyggen af, før indpakket under juletræet... og duften af hjemmelavede småkager, og de helt specielle brunkager, som hun havde fået opskriften til, det sidste år hun var ung pige i huset (1946), og som det aldrig er overgået nogle af os andre at få til at lykkedes.... trods ihærdige forsøg.....

torsdag den 26. december 2013

Det var så den jul....

Det var så julen 2013, endnu en dejlig jul at gemme i hjertet, en rigtig familie-jul.
Juleaften var en rigtig hyggelig aften sammen med yngstemanden Peter, vores yngste datter Gitte, hendes mand Brian og hans familie.
Julegaver fik jeg i stor stil. Faktisk hele min ønskeseddel (et par enkelte i dobbelt udgave), men det var bøger som let kan byttes til den ene jeg ikke fik.
Ih, hvor jeg glæder mig til at læse og udforske mine julegaver.
Juledag er hos os altid "nat-tøjs-dag" ingen planer kun afslapning.
I år var vi inviteret til vores ældste datter Jane til eftermiddagskaffe og hygge hendes 2 dejlige unger.
I dag stod det på "mini-jule-frokost" med Peter, hans kæreste Maria, Gitte og Brian.

Gitte og Peter gav sig til at løse kryds-og-tværs på
tværs af bordet. Det gav temmelig mange "sjove ord", når den ene måtte læse og skrive på hovedet.
Fælles tid som søskende..... dejligt.

Nu er huset igen stille og ved at vende tilbage til normal standard.
Der hygges i stuen med James Bond, og jeg er på vej til at begynde på en af mine nye bøger.

tirsdag den 24. december 2013

Så er det juuuuul.....





 .... og vi er helt klar.

Vores lille "snydejuletræ" er pyntet og lysene skinner dejligt i morgen og aftenmørket.











Juledekorationerne er fremstillet, faktisk allerede den 20. dec. Det plejer at være noget jeg bakser med den 24. om formiddagen, og så er nydelsen og kreativiteten ikke altid helt i top.

Det er sjovt at fremstille dekorationer, når jeg bare kan tage en kurv og en saks og gå en tur i haven og i vores læhegn, så er der alt hvad der skal bruges.




Julehyggen er også godt begyndt her i huset. I aftes var næsten alle samlet til "risengrøds-party", og på billedet hviler 4 "nisse-unger" ud efter risengrøden, mens der er julekalender, og gør plads til æbleskiverne. Det er en super hyggelig aften for alle...(og sikre "familiens unge mødre" at blive færdige en dag før)
I formiddags har der været 12 af staldens søde piger til morgenkaffe og julegave-bytteri. Endnu en hyggelig tradition.
I aften skal vi til vores yngste datter Gitte og hendes mand til julefest. Ih, hvor bliver det hyggeligt.


Nu håber jeg alle "kan holde fast i blæsevejret" og få en dejlig jul sammen med familie og venner......

torsdag den 19. december 2013

Lidt julestemning....





I bunden af min "1. december-kasse", hvor alt det man skal bruge først i december er gemt, fandt jeg en god gammel ven.
15. december 2000 flyttede vi ind i vores nybyggede stuehus på gården, hvor vi bor nu. Dengang fremstillede jeg 6 stk nisser til vinduer i køkken-spisestue af karton-klip, de er senere blevet udskiftet med nogle store træhjerter, men er alligevel blevet gemt og glemt. De er nu kommet frem i "vores skur/havestue", hvor de passer perfekt.
Ganske primitive, men stadig søde.










P
å bordet står 3 hyacinter (møjsommeligt hjembragt fra Skagen), men udsprungne og kønne sammen med kalenderlyset, som vi faktisk er helt up-to-date med, det er vist sjældent sket før.
Ren hygge i det små.






Strikkestrømper er stadig på pindene, og da håndboldpigerne vandt i aftes, og skal spille 2 kampe mere, så når disse strømper også nok at blive færdige.
Så er det også slut med sokker for denne gang, nu må der "noget andet" på pindene...




onsdag den 18. december 2013

Julebesøg hos "en gammel nisse".....

I går var vi på julebesøg hos min gamle far på 95.
Det var som sædvanligt super hyggeligt og en glæde endnu en gang at få lov til at få en dejlig dag i hans selskab.

Selvom de fysiske kræfter er små, er hovedet helt i orden, og der er styr på alle 3 børn med svigerbørn, 7 børnebørn med "påhæng" og 12 oldebørn.
En lille julefrokost strækker helbredet ganske fint til....

Julegave: en stor lup, for, som far udtrykker det:" der spares da også på alt, selv størrelsen af bogstaverne i avisen". At få læst den lokale avis er for ham en vigtig ting, så det håber vi nu kan lade sig gøre noget endnu.


mandag den 16. december 2013

At pakke julegaver ind.....


... er ikke lige min spids-kompetance, og i år har jeg tænkt meget over, hvordan jeg skulle "gøre det".
Ja altså stadig med papir, tape og bånd, alt andet ville være for kreativt for mig.
MEN i år har vi fået lov til at få "2 ekstra børnebørn", hvilket vil sige at der nu er 6 stk i alderen tre-et-halvt til godt 8 år. Vi skal ikke være sammen med dem alle juleaften, så traditionen tro samles ALLE store som små til risengrød den 23. dec og derefter må man pakke de gaver op, som man ikke er sammen med giveren juleaften. Det gælder også alle.
ERGO har vi 4 som vi plejer at have + 2 nye der skal pakke op.
Man hører så meget om børn, der kommer i  nye familier og føler sig "forkert", derfor vil jeg gerne "gøre det rigtigt".
Jeg har indhentet ønskesedler fra alle og købt ønskede ting for samme beløb. Dermed skulle alt jo være ens og forhåbentlig i orden frem til nu.
MEN indpakningen.....
En ønsker sig en gave "for hele beløbet", andre ønsker sig 3 eller 4 ting indenfor rammen.
Derfor blev en rulle bølgepap "min ven".
ALLE får EN pakke, så kan der være en eller flere ting i, det håber jeg er ok når pakken er åbnet.
Vores gavebord ser temmelig minimalistisk ud med så få pakker, men jeg håber det opfattes som godt og praktisk.
Er der nogen i Blogland, der har erfaringer..... hører jeg gerne.
Indpakningen kan jo nåes at blive lavet om endnu inden afleveringen..

lørdag den 14. december 2013

Total lørdags hygge aften


Lys i udendørs juletræer - tjek
Lys i kalenderlys - tjek
Aftensmad - hamborgryg med grønlangkål og brunede kartofler
Dessert - ris a la mande
Aftenhygge på sofaen i selskab med Dyrlægens plejebørn og en strikkestrømpe på pindene.

Det er da total lørdags hygge....


fredag den 6. december 2013

Farvel til Skagen, og tak for denne gang.

Bølger ved Gl Skagen kl ca 10 torsdag formiddag
På grund af det voldsomme blæsevejr besluttede vi at forlade Skagen torsdag morgen, da vi gerne være hjemme, hvis vinden besluttede at vælte noget.
Man ved jo aldrig, selvom stuehus og udbygninger er forholdsvise nye.

Her fredag morgen står alt heldigvis "på sin vante plads". Det er bidende koldt og bedst vejr til indendørs sysler.





Kalenderlys i "julemodel"





D
erfor blev mit  kalenderlys "pyntet om" til en mere julet udgave.
Den lille krukke fandt jeg i en genbrugsforretning i Skagen til en hel femmer.
Røverkøb synes jeg. Elsker de gamle brune krukker.


Adventskransen bliver vist en ret så alternativ model i år. Man kan ikke få adventskranse nu, og at transportere en hjem fra Skagen, blev vist lidt kompliceret.


onsdag den 4. december 2013

Jeg er foran......

.... i mine juleforberedelser.

Jeg har allerede taget 2 kg på, ti hi.....

Det har været fantastisk og "meget hyggeligt" at være på Skagen.

Nu er ferien snart slut, vi skal "bare lige holde os fast" her indtil fredag formiddag. Havet er allerede begyndt at vis tænder , ialtfald i målestokken for en østjyde, nok ikke i målestokken forn en skawbo.
Go' onsdag og pas godt på ikke at blæse væk det næste døgns tid.

mandag den 2. december 2013

En lille smule jul....

Forfra.
Jeg vil altså også være med til at "lege jul".

Trods mine meget begrænsede julematrialer, fik jeg flettet dettee søde lille julehjerte.
Fra toppen.

Modellen er hentet  lige her.

En rigtig fin og sjov side, som
I andre garanteret kender ud og ind, men den er ny for mig.


Strimlerne er købt i den lokale FAKTA for 14 kr for 48 strimler.
Jeg har faktisk også købt en pakke af "de rigtige" Vivi Gade Designs, men jeg ville lige øve mig lidt først.


mandag den 25. november 2013

På hyggetur til Frederikshavn (og så en ny jule-hjerte-bog)

Idag gik turen ud i det blå, og vi endte med en dejlig strøgtur i Frederikshavn.
Desværre er den ene ende af gågaden meget præget af tomme butikker, men det er der en af mine "sjove" butikker ligger. LÆSEHESTEN er en byttecentral med alskins slags bøger, blade, videoer, DVD'er, spil og "jeg-ved-ikke-hvad".
I vinduet fandt jeg en håndbog "i nærkamp med flettede hjerter". Bogen er fuld at sjove og utraditionelle hjerter, alle med fine skabeloner lige til at tegne af.


Jeg har altid synes det har været sjovt at flette julehjerter, og som lille pige, vel 8-9 års, havde jeg en konkurence med min voksne svoger, om hvem der kunne flette det mindste hjerte.
Han vandt med et hjerte, hvor hanken netop kunne nå omkring antennen på en transistorradio (hvis nogen stadig ved, hvad det er)

Nu er næste udfordring at finde noget glanspapir, for at komme til at lege.
Det kan man nemlig ikke købe alle steder, ialt fald ikke heroppe nordpå..

En lille tur i TIGER butikken blev det også til, da vores 4 børnebørn kommer i næste week-end, må der lidt sjovt til ´. Spillekort, terninger, farver og papir er nødvendigheder, med 3 kreative piger. Mindste drengen var jeg så heldig at finde 8 biler i en genbrugsbutik til. Det er en mangelvare i legetøjskassen.


mandag den 24. december 2012

Glædelig jul....






... til jer alle i Blogland.

Håber alle når frem til deres ønske-jule-aften uanset vind og vejr, så aftenen kan  nydes sammen med dem, I holder aller mest af.

KÆRLIG JULEHILSEN 
Inge

lørdag den 22. december 2012

På julevisit.....

Hyggeligt at åbne julegaver,
selvom det kun er den 21. december.

I går var vi på julevisit hos min søde gamle far.
Han bor på, tror jeg, på Danmarks dejligste plejehjem, nemlig Jernholtparken ved Kalundborg.
Det er som altid en fornøjelse at besøge han i den hyggelige atmosfære på plejehjemmet, hvor han er rigtig glad for at være.....

Dagen gik med eftermiddagskaffe, en lille køretur, hygge hjemme på stuen med julemusik, hækle hjerter, flette stjerner og spise en hyggelig medbragt julefrokost...

Nåhhhr, vi fik da også lige sendt elektroniske julekort til hele familien.
Jeg skulle også lige have tjekket mailen inden vi kørte, om der var nogen der allerede havde svaret tilbage...
I skal nemlig ikke tro, at man "har hevet nissehuen ned over øjnene", bare fordi man er på vej til de 95 år.

onsdag den 19. december 2012

Så er klokken 19.....


... og jeg har den glæde at kunne trække vinderne af min første Give Away...


Jeg har valgt at give jer numre på lodderne i den rækkefølge I har lagt kommentarer...., da ikke ret mange af jer har valgt "hvad farve I ønskede jer".


Jeg har bedt Random om at hjælpe mig med at trække vinderne og det blev:
Sonja med bloggen Bedstebess - Hvide hjerter
Julie Jensen (har vist ingen blog) - Røde hjerter

Da der er mange der har ønsket sig 5 røde + 5 hvide hjerter,kom jeg lige til at lave en lille ekstra pakke, den blev vundet af
Merete (har vist ingen blog)


Vær sød at sende mig en mail med jeres adresse, så håber jeg at I kan nå at få pakken med posten inden jul.

Tak til alle jer der har deltaget, og velkommen til mine nye læsere på bloggen, håber I kan finde noget I alle kan bruge på bloggen.

Flettede julehjerter kapitel 4


Et par timer til middag, bare mig og Vovse, det må udnyttes...

Kalenderlyset tændt, vi  er næsten med.
Lidt juleslik på bordet og nogle af mine nylavede saltede mandler, de må lige prøvesmages....
Jeg fik også stegt små frikadeller til julefrokosten, en af julens hadeopgaver....


Var lige ved at "finde noget" i mit skab, og faldt så over 2 stykker filt, så jeg fik lige et flash-back til noget jeg fabrikerede i massevis af som stor pige...


Flettede hjerter i filt..... 
Her kommer lige en lille DIY:
Klip en skabelon i pap.
Her er buen 4 cm i diameter, afstanden mellem buerne er 8,5 cm (2x4 + 1/2 cm til filten kan "fylde i")
Ialt fra buespids til buespids 12.5 cm, bredde 4 cm.
Skær tynde riller til at tegne i til flettestrimlerne.

Tegn op på filt i 2 farver.

Tegn rillerne så nøjagtigt som muligt, det gør det lettere at klippe og senere flette...
Klip filt ud i begge farver.

Skær en lille rille inden der klippes til flettestrimlerne.
Klip så ud til begge sider, husk at stoppe nøjagtigt, hvor du har tegnet til.

Buk filtstykkerne sammen på midten.

Sæt en knappenål i hver bue, så buerne ikke forskubber sig

Flet nu hjertet lige som i almindeligt papir.

Filtet "hænger lidt fast" så der må nusses/trækkes/justeres på begge sider efterhånden som fletteprocessen skrider frem....

Når hjertet er flette færdigt syes eller limes en hank på.

Hjertet kan pyntes med f.eks små klare perler i hver "tern", det skinner fint i lysenes skær...
Eller guldperler eller.... eller.... eller... kun fantasien sætter grænder.

Også julehjerter kan bedst lide at være to.......


HUSK
det er i aften kl. 19 der trækkes lod i min Give Away, så du kan sagtens nå det endnu...