Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







lørdag den 27. oktober 2012

Se hvilken morgenstund....


....sådan så der ud fra vores hyggeplet i "glashuset" kl. ca. 9
Solen skinne på det smukke skovbryn i de prægtigste farver....












....og rimfrosten havde beklædt de sidste roser.
Senere på dagen ser roserne nu "noget slappe ud".
Tja, det var smukt. men "ikke særligt sundt", hvis man er en sart rose...












Min fod har fået det lidt bedre, så jeg vovede mig ud på en lille køretur...
Hvorhen????
Til min lokale "garnpusher" selvfølgelig.
(husbond har været flink til at handle ind, men at sende han i byen efter garn, var nok at stramme den lidt...)
Nu kan der strikkes igen, dejligt.....

torsdag den 25. oktober 2012

Fantastisk aften i Silkeborg....


........sammen med personerne fra West Side Story.

Den evig aktuelle historie om kærlighed mellem mennesker på tværs af kulturelle og andre menneskeskabte grænser.

På billederne ses Jets Drenge(bande) i aktion på dansegulvet.

Og jeg skal love for der var tempo og intensitet for alle pengene.





Her er så Disel i skikkelse af sønnike.

Super godt gået af alle medvirkende, en fantastisk aften, men også noget at tænke over på hjemvejen.

Der spilles frem til 4. november (undtagen mandag), så hvis nogen mangler en ide til en hyggelig aften ksn dette absolut anbefales, hvis man er til sang, musik, spænding og flotte danseoptrin.

Billederne er lånt fra forestillingens katalog.

onsdag den 24. oktober 2012

2 gange JUBIIIII



JUBIIII #1
Endnu et par strømper færdig.....
Garnet er hentet fra lagret, men nu går den heller ikke ret meget længere...
Denne gang har jeg helt selv bestemt, hvor striberne skulle sidde.
Så dette par er helt ens.....

JUBIIII #2
I aften skal jeg i Silkeborg Musikhus og se  West Side Story
Det glæder jeg mig helt vildt til....
Sønike Peter har arbejdet på dette projekt i rigtig mange timer de sidste 4 måneder.
Peter spiller Disel i Jets Drenge(bande), og det er han første "rigtige" rolle, I ved med navn mv.

Mere om det i morgen.....

lørdag den 20. oktober 2012

Strømper - kapitel 2





Så er strømperne færdige.
Ens blev de absolut ikke, men jeg tror de "minder så meget om hinanden" at de naturligt kan danne par i sokkeskuffen.....

Næste par bliver i ensfarvet garn, det er helt sikkert....




Sådan så taget ud på vores bil i morges, da den var tørret op i garagen i nat.
Fænomenet kaldes "blodregn" og skyldes sandpartikler ført op med søndenvinden fra Sahara...

En vask er vist tiltrængt....

fredag den 19. oktober 2012

Fredags-smil


Et boost til selvtilliden på en fredag.


God fredag til alle i Blogland....

torsdag den 18. oktober 2012

Om at strikke strømper.....

Ja, jeg sidder stadig med foden oppe, og da det er højre fod, der gør ondt, så kan jeg faktisk ikke køre bil, selvom bilen har automatgear........... så der må dykkes i gemmerne af garn.
Heldigvis fandt jeg et par nøgler som kunne blive til sokker....
Åhhhr, dygtige mig.....

Kunsten/håndværket at strikke strømper plejer ikke at volde de store kvaler, og sok nr. 1 var da også hurtigt klaret, endda men det rigtig "fint mønster" af det farveskiftende garn.

MEN sok nr. 2, aaaaahr.
Dette er 7 eller 8 forsøg på at få sokkerne til at ligne hinanden. Det er ikke helt godt, men bliver ikke bedre.
Jeg havde svært ved at "tyde" farveskiftene, men valgte en farveovergang at starte opslagningen i som jeg plejer, men om jeg har været "sjusket" eller om garnet ikke er nøjagtigt ved jeg ikke...

Er der nogen i Blogland, der har en "genial ide" vedr. at slå ens op til begge sokker, er jeg meget interesseret.....

Min fod gør nok at jeg får endnu en uge på sofaen.
Heldigvis er set vel begrænset hvad en ankel kan fejle...
Tænk hvis det havde været smerter i hoved, brystkasse eller mave.
Så tror jeg jeg var blevet vildt bange.....

søndag den 14. oktober 2012

Ja, ja, jeg er her stadig.....


Her har været meget stille og kedeligt de sidste 14 dage.
Jeg har trådt forkert på min højre fod og må gå på krykker, og dertil har jeg haft en giga forkølelse...
Man kan vist sige, at der er plads til forbedringer.....

Nu regner jeg med at tingene bliver lidt sjovere.
En almindelig hverdag kunne man godt ønske at kunne blive på sofaen. Men når man er nødt til er det ikke sjovt alligevel.
Nå nu skal det ikke være klynk det hele, for jeg har faktisk nået at være med Gitte og Wingman til deres første landsstævne i Ikast, og sørme om  det ikke gav en flot 5. plads ud af 27 ekvipager.
Jeg måtte "udleje Gitte til en reservemor", da man jo ikke er til meget hjælp som "hold-ved-montør" mens man går på 2 krykker.
I går var Gitte til stævne i Juelsminde med vores "Baby-hest" og klarede sig superfint til en 1. plads i en ny sværhedsgrad. Det er jo fantastisk, og som mor må man vel godt prale lidt, selvom Gitte er 28 år....
Derudover er der også kommet en ny hest i stalden til Gitte. Velkommen til Vandkærs Delfi, ja, det hedder den altså.
Lillebror Peter flytter hjemmefra og til Århus på kollegieværelse i morgen. Endnu en skelsættende begivenhed i familien, Det er mærkelig at se alle hans ting så pakket i kasser i gangen, klar til afgang. Han glæder sig helt vildt, og det er super dejligt....
Ellers er jeg i fuld gang med at arrangere endnu et stort dressur landsstævne for ponyer i Hedensted Rideklub. Det er et stort arbejde, men supersjovt......
Kreativt, tja, jeg tror jeg vil gå ind i sofaen og hygge med en lille strømpe. Årets første julegave er på pindene.
Hygge og god søndag til alle i Blogland.