Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







torsdag den 31. maj 2012

RENT....

Nej, jeg har ikke fået rengørings-pip,
men der i mod været til afslutnings-forestilling på Snoghøj Højskole hos musical-linien.


Peter har været afsted i et år og hygget sig/arbejdet med musik og sang.
Her er lidt stemningsbilleder fra forestillingen...




De 16 elever leverede et fantastisk show i musicalen RENT.
En fortælling om kærlighed på alle leder og kanter, om at midste, turde at give sig hen igen og at overleve og se en plan med livet trods alt...
To timers forrygende underholdning med musik, sang, lys og en gribende fortolkning af fortællingen om mennesker på godt og ondt.   For Peter er næste udfordring sommerspillene på Palsgaard ved JUELSMINDE i august måned. Her spilles Miss Saigon i år.




tirsdag den 29. maj 2012

Du godeste, sikke en pinse......

Det har da været det mest fantastiske vejr i de forløbne dage. Dette er blevet nydt i fulde drag, og nok temmelig meget derfor der været stille på bloggen.

Rigtig meget af vores tid er gået med hest og specielt med "den nye flotte fyr". Vimse har været med til stævne i 3 dage i Åbenrå, og det er gået over al forventning. Gitte og Vimse fik en første plads og en anden plads, samt blev kvalificeret til Syd Jysk Mesterskab for seniorer i Kolding midt i juni. Derfor ser "de så glade ud". Der var en varm week-end, men hest og rytter så ikke ud til at lide nød.....



Det er ikke blevet til det store kreative, men endnu 2 par strømper er blevet færdige, om jeg er sent ude eller på forkant med vinterens komme, må bero på en indivduel bedømmelse..... 

Nu håber jeg snart varmen og solen kommer tilbage, så vi kan få lov til at køre i Eriks "lille darling", det er vildt hyggeligt med en tur i åben bil, specielt hvis tuen går til Juelsminde, hvor men kan få de lækreste isvafler..... og blive lidt set.....

Håber I alle har haft en hyggelig pinse med masser af udendørs aktiviteter.....

mandag den 14. maj 2012

Uha, uha som tiden da flyver.....

....det er da helt vildt, så længe siden jeg har skrevet på min blog, men tro mig jeg har fulgt med hos så mange af jer andre.

Staldens flotte fyr Wingman, daglig tale Vimse er faldet godt til og er rigtig sød på alle punkter. Det er altid spændende at få en ny hest i stalden. Kan den det man tror? Opfører den sig pænt? Passer hest og rytter sammen?, Der er jo ingen produkt-specifikation med som hvis man køber en vaskemaskine.....










Næste skud på stammen er godt igang på Saras pony, som Olivia får lov til at få trækketur på. Jeg tror de nyder et alle 3.







Bagefter er der hyggetid på den store sten i  haven sammen med lillebror Phillip. Olivia er meget stolt for hun kan selv komme op på stenen, det er lidt af en "milepæl" her. Det kostede så en "skravenæse" bagefter da hun ville prøve igen og hendes små arme var blevet trætte.....


Til sidst et billede af min flotte buket som jeg fik i søndags.... så I andre kan også få lov at nyde den.


Kreativsiden er ikke så flittig, den står stadig på strømper, men de er ved at være færdige, og jeg har købt garn til næste projekt....