Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag

søndag den 6. december 2015

Aldrig har vi dog...........

...... slidt så meget på vores sofa (og strikkepinde/kryds-og-tværs), som på denne ferie i Skagen.

I dag blæser det (som i rigtig meget) på syvende døgn.

Stranden er "næsten væk" og ved Solskinspladsen der således ud:


Blæsten er så kraftig, at man næsten ikke kan stå fast og vores "lille tur" langs stranden kan vi ikke gå, da bølgerne slår helt op mod klitterne.

Dog synes jeg det er utroligt, at der stadig er et fint juletræ med lys på på JECKELS Hotel.






Vovse og jeg var alligevel lige ude at kigge.........


Hmmm, Vovse var ikke helt med på selfie-ideen..

Nu har vi sendt Gitte og Brian hjemad igen, og sofaen og strikkepindeme kalder.
Har en plan om at få denne julegave færdig inden vi skal hjem på lørdag......

Dog er håndbold og strikkestrømper bedre sammen........

onsdag den 2. december 2015

Hvad en blæsevejrs-dag på Skagen kan bruges til.........








..... at hygge tæt sammen omkring et meget lille spisebord










......at male på sten


Janes sten til venstre
og Olivias til højre









....at bygge en MEGA stor Lego Chima-ting, som er Phillips 6-års fødselsdagsgave.

Ikke noget at sige til, at han er stolt.

Nu er "os gamle nisser" og Vovse alene til i morgen, så kommer vores anden datter Gitte og hendes mand en tur på week-end, så er der dømt MERE HYGGE, og en enkelt bland-selv-slik-pose.

mandag den 30. november 2015

Frisk luft i lommerne......

Der hygges på højtryk her i Skagen.





Vores datter Jane og 2 børnebørn er på forlænget week-end, og blæsevejret måtte udfordres.... dog bedst i ryg-vind.

Og nej, vi havde ikke for meget tøj på.....




Turen ved stranden havde også til formål at finde nogle flade sten, som der kan tegnes på.

Dette var dog svært, da det meste af stranden var dækket af "bølge-skum", men ved ihærdig søgen lykkedes det dog.

Nu kan de ligge og tørre mens vi "besøger" legetøjsforretningen i Skagen.....

Ren hygge,........

fredag den 27. november 2015

FERIE - og en lille smule hest.......


... Så nydes ferien på Jeckels på Skagen......

Week-endens pony-stævne blev endnu engang et dejligt stævne på alle punkter både kammeratligt, sportsligt og logistisk...... hvor er det bare dejligt, at alle planlægningstimerne ender med rigtig mange glade mennesker, der får gode oplevelser med hjem....

Søndag aften - trods sne og blæsevejr - stak vi snuderne mod Skagen, husbond, Vovse og mig.....

Nu hygges der på alle planer, her et glimt fra en dejlig gåtur på Grene  i solskinsvejr,
Dog synes Sofus vandet er lovlig koldt til en "fuld badetur".












J
ulemandens værksted er også taget med, og vi starter i den lette ende.... endnu en KB abe er færdig.... Den testede lige plankeværket.

Fra lørdag til søndag skal jeg lige med Gitte til årets sidste dressur-stævne i Ålborg (det er jo dejlig tæt ved)
og fra lørdag til tirsdag får vi besøg af det første hold børn og børnebørn, det bliver top-hyggeligt......

fredag den 14. november 2014

Sidste dag......

........i ferien på Skagen.
I morgen går det hjemad igen, til min/vores dejlige hverdag...
Ihh, hvor har vi hygget os både med vores gæster og ganske alene, bare husbond, Vovse og mig.....
Spist, gået tur, sovet længe, strikket, læst og snakket.....


De sidste julegave-sokker er hoppet af strikkepindene.
Nu mangler der bare et par småting på strikke/hækle-fronten for at være i mål.


Denne gang med en spiral ribgang strikket i 3 ret og 3 vrang, forskubbet 1 maske på hver tredie pind.....








Ind i mellem er disse "tom-hjernede" Sprutter sneget sig frem.
De er hæklet af det medbragte lager af bomuldsgarn, jeg brugte til hale og man på den "næsten-hæklede" pony.

Næste uges program står på planlægning og afvikling af et stort landsstævne for ponyer i dressur. 3 hektiske dage fra tidlig morgen til sen aften, med en tidsplan med minut-præsition.


tirsdag den 11. november 2014

Endnu en fantastisk feriedag......

Kasper, Julie og en galionsfigur....
Restaurant PAKHUSET by night


 Totalt hyggelig Mortens Aften på Restaurant PAKHUSET i Skagen.... sammen med 2 søde børnebørn og dejlig and på tallerkenen
Kasper på knapt 8 år var meget optaget af alle de smukke galions-figurer.....









I dag var det dejligt solskin, og vi bestemte os for en tur til Råbjerg Mile.
FANTASTISK som sædvanligt.... Vuffehunden, husbond og mig selv.....


Man fandt jo da også lige Christel Seyfarth's smukke butik, som er imponerende at kigge på...

Jeg kender godt mine begrænsninger, så jeg nøjedes med at kigge..... men det var godt nok svært....
og så var frokosten serveret....


Eftermiddagen gik med en date med strikkepinde, Barnaby og Colombo........


Strikketøjet skrider planmæssigt frem, tænker jeg næsten bliver færdig med de hjemmelavede julegaver inden vi skal hjem på lørdag....

onsdag den 5. november 2014

Strikkecafé på toppen.....

I aftes var jeg til Strikkecafé på Skagen Bibliotek.

Dette var et udslag af at have læst lokalavisen "Skagen News" grundigt.

Det var endnu en af "komme ud af comfort-zonen", da jeg normalt ikke bryder mig om at komme helt alene et fremmed sted.

Men hold da helt op en hyggelig aften sammen med 14 skønne strikke-quinder..... her blev snakket, strikket, drukket kaffe og spist kage... præcist som i Hedensted.....

Alt var på pindene - huer, pulsvarmere, sokker (i alle afskygninger) og adskillige super smukke mønstrede sjaler.

Her går man heller ikke ned på udstyr, men denne dims var nu ny for mig.

Den er i smukt drejet træ, og til at sætte på endene af 4 pinde i f.eks sokker, så "maskerne ikke flygter under transport"....

Jow, jow de kan de skønne nordjyske strikke-quinder.....

søndag den 2. november 2014

Total hygge.......

Sofahygge for Gitte og hendes far.....
 Efter 4 dage med TOTAL hygge sammen med Gitte og Brian er vi nu alene igen.... og her er rigtig stille...
 Totalhygge indeholder: travetur til Grenen og Den tilsandede Kirke, indkøb af bla korte gummistøvler i outlet butikken, stjerneskud på Pakhuset, og sofahygge sammen med far og en dejlig skål bland-selv-slik fra de lokale købmand....
 Jow, jow, der er sat TJEk ved det hele, og de er godt tilbage i Hedensted.

LIlle sofus-hund på dejlig stor tom strand....


 


Da de var kørt, og vi to gamle havde slået mave lidt, ovenpå Stjerneskuddet, gik Sofus og jeg en dejlig tur ned til vandet.
 Sofus-hunden synes en helt tom strand bare er fantastisk, og jeg havde igen god tid til at nyde det fantastiske lys , der er her ved skumringstide.....
 Nu hjem til strikkepindene og hæklenålen, og en god håndboldkamp.......
Det er da til at blive
GLAD  LÅGET AF....

onsdag den 29. oktober 2014

Update, ferie og fri leg




Update: Gitte har fået en ny ven/hest i stalden. Det er den 4-årige Bonnaquiqui, i daglig tale Bønne. En super flink hoppe, som bliver spændende at følge.....












Ferie: Behøver vist ikke nærmere præsentation med de to nedenstående billeder.
Her på Jeckels Hotel i Gammel Skagen er perfekt for sådan 2 gamle nisser som os.... med gæster.....




Og når man nu har ferie er tiden vel også til fri leg....

...og NEJ, det er ikke en Sprutte, der har tabt benene, men JA det skulle gerne blive til et dyr...... og der må gættes....

Jeg håber at kunne vise det færdige resultat lidt senere, go så håber jeg ikke man skal gætte for at se "racen".......

onsdag den 4. december 2013

Jeg er foran......

.... i mine juleforberedelser.

Jeg har allerede taget 2 kg på, ti hi.....

Det har været fantastisk og "meget hyggeligt" at være på Skagen.

Nu er ferien snart slut, vi skal "bare lige holde os fast" her indtil fredag formiddag. Havet er allerede begyndt at vis tænder , ialtfald i målestokken for en østjyde, nok ikke i målestokken forn en skawbo.
Go' onsdag og pas godt på ikke at blæse væk det næste døgns tid.

søndag den 1. december 2013

Total børnebørns-hygge-forlænget-weekend.

Denne week-end har været TOTALT børnebørns week-end. 4 stk med forældre har været på besøg fra torsdag middag.
Der er blevet rå-hygger på alle fronter.

Her fingerstrikkes til den store guldmedalje, ja vist faktisk mange meter.
Phillip tegner en bil = at tegne udenom en bil.....
Fredag var det ikke særlig godt vejr (=regnvejr), så vi tog en tur til Hirtshals i Ocenariet.

Her så vi bl.a. klumpfisken og alle de andre blive fodret.
Fodringen blev gennemført af en dykker, der fortalte i ping-pong med en biolog. Smadder sjovt og lærerigt også for ungerne.

Der var rigtig "godt fjernsyn" for alle. 






På 1 sal er en masse" åbne vandbaljer", hvor man må røre ved fiskene og krabberne.
Det var et totalt hit.
Der var ikke ret mange besøgende, så der var rigtig god plads til at røre lige det, man synes var sjovt.
En travetur ud på Grenen er vel også et must.
Lørdag var det rigtig dejligt vejr og ikke ret koldt, så alle nød stranden og alle de spændende ting der kan findes her.
Lyset her er og bliver totalt fantastisk, og havets farver skifter hele tiden.
Det var rigtig sjovt at de store piger, som er meget kreative piger, også kunne se det, og beundre det.







"Alle I andre" har rigtig flotte juleting på jeres blogge, jeg må vente lidt endnu, da jeg først kommer hjem fra Skagen den 6 december, men et kalenderlys må vi da have.
En meget lille dekoration med sand, marehalm og skaller, fundet lige udenfor døren, Skal vi kalde det "kalenderlys a la Skagen"
Jeg tror dekorationen bliver skilt ad, når vi tager hjem og omkonstueret til "noget med grønt".

God første søndag i advent til alle.

torsdag den 28. november 2013

Børnebørn og strand.....

..... altid en dejlig kombination....


At fremstille en sand-engel......
 indlysende her ved juletid








En sand banke som rutchebane....
jada, det går da altid an.



Og en lille tænksom mand ved det store Vesterhav.

Er vist lidt vild med lyset på Skagen.....

onsdag den 27. november 2013

JUBIIII, nu er min glorie helt blank.....

Altså ikke for at prale, men......
Jeg føler mig "rigtig god".

Det sidste kedelige EDB arbejde er klaret (faktisk inden middag), og de sidste mails sendt.

Nu er det bare at vente på at vores søde dommere melder tilbage og gerne vil komme og dømme til vores 3 dressurstævner.

Det er hygge at åbne mails, og så lidt som et puslespil at få det hele til at gå op.

Nu skinner solen og vinden blæser dejligt... så ud i vejret og gå en lang tur.
Det er da ferie


Gåturen blev ved Den Tilsandende Kirke, her kunne man nemlig faktisk godt gå uden at blæse væk.

Dejlig tur mellem klitterne og lidt i læ.





Solnedgang over Sømærket i Gl. Skagen.
Helt fantastisk himmel...

tirsdag den 26. november 2013

At få pudset "en halv glorie"....

Ja, ja, trods jeg holder ferie, så havde jeg faktisk lidt EDB arbejde med, jeg gerne vil have klaret.

De næste 3 stævner i dressur i vores dejlig rideklub er planlagt med dato, så er det mit arbejde at få publiceret startmuligheder og få alt logostik til at gå op.
Publiceringen foregår på en central database, som kræver den del indtastning. Ikke svært, men temmelig kedeligt....
Det er nu klaret.... TJEK.
Derfor kun en halv glorie.

I morgen håber jeg, hvis jeg er rigtig god, at få lagt tidsplan og bestilt dommere. Så er resten af glorien helt i top.

Nu venter sofaen og min strikkestrømpe.
Antallet af færdige strømper til julegaver stiger støt. DEJLIGT-
GOD AFTEN TIL ALLE.

mandag den 25. november 2013

På hyggetur til Frederikshavn (og så en ny jule-hjerte-bog)

Idag gik turen ud i det blå, og vi endte med en dejlig strøgtur i Frederikshavn.
Desværre er den ene ende af gågaden meget præget af tomme butikker, men det er der en af mine "sjove" butikker ligger. LÆSEHESTEN er en byttecentral med alskins slags bøger, blade, videoer, DVD'er, spil og "jeg-ved-ikke-hvad".
I vinduet fandt jeg en håndbog "i nærkamp med flettede hjerter". Bogen er fuld at sjove og utraditionelle hjerter, alle med fine skabeloner lige til at tegne af.


Jeg har altid synes det har været sjovt at flette julehjerter, og som lille pige, vel 8-9 års, havde jeg en konkurence med min voksne svoger, om hvem der kunne flette det mindste hjerte.
Han vandt med et hjerte, hvor hanken netop kunne nå omkring antennen på en transistorradio (hvis nogen stadig ved, hvad det er)

Nu er næste udfordring at finde noget glanspapir, for at komme til at lege.
Det kan man nemlig ikke købe alle steder, ialt fald ikke heroppe nordpå..

En lille tur i TIGER butikken blev det også til, da vores 4 børnebørn kommer i næste week-end, må der lidt sjovt til ´. Spillekort, terninger, farver og papir er nødvendigheder, med 3 kreative piger. Mindste drengen var jeg så heldig at finde 8 biler i en genbrugsbutik til. Det er en mangelvare i legetøjskassen.


søndag den 24. november 2013

Hygge "på toppen"


De sidste dag har vi haft besøg af Gitte og Brian (vores datter og svigersøn) og et hold af deres venner Line, Lars og dejlige lille Inger, som nu er ved at være en stor pige og er begyndt i vuggestue. Så det er slut med at passe hende mens hendes mor rider, det har jeg ellers hygget mig med de sidste 7 måneder. 
Her hygger Gitte og Inger med at spille I-Pad, ja de skulle jo nødigt komme bagefter...

Et par små strømper til Inger, blev det også til.Ja, ja jeg ved det... Kreativitet på et meget lille plan, men mega hyggeligt
Travetur ud på Grenen i solskin og med barnevogn. Herlig motion for alle. 


Aftensmad var et kæmpe fad med fisk fra det lokale fiskehus. Det var helt fantastisk overdådigt. Ingers "føørste møde" med en jomfruhummer.  Meget farligt, men mægtigt sjovt. Synd der ikke er lyd på.
Nu er alle taget hjem "til hverdagen" og der er dømt hygge for de to gamle nisser og Sofus.



onsdag den 20. november 2013

At sætte spor i sandet.....

Bare rolig det er ikke et filosofisk indlæg, bare en lille fortælling om en dejlig tur på Råbjerg Mile.



Dagen startede totalt vindstille.
Meget usædvanligt på Skagen.

Dette enestående vejr brugte vi til at tage en tur på Råbjerg Mile, og få en fantastisk travetur.

Sjovt nok er Jeckels flagstang MEGET præget af den stærke vind, der normalt er.





Spor i sandet fra to jeg holder utoligt meget af.....









Vi hyggede os alle i solen i Danmarks største sandkasse. Hunden Sofus blev meget træt inden vi nåede bilen.
Nu står eftermiddagen på hygge med bog og strikketøj, og pizza fra Slagter Munck til aftensmad.
Det er GUF.

tirsdag den 19. november 2013

Hallo, her er et lille pip fra mig igen.....

Hej, nu er jeg tilbage igen.

Undskyld jeg så pludselig "blev væk" fra min blog, men der kom rigtig meget temmelig pludselig som krævede min opmærksomhed, og så må andre ting som jeg ellers er glad for "holde en lille pause".

Pausen blev noget længere end først forventet.....

Temmelig meget sygdom (hos et kært familiemedlem) kom på tværs, og drænede mig meget for energi, og totalt for kreative ideer.
Det ser heldigvis ud til at sygdommen nu er stærkt på retur, og alt er på vej til "normale tilstande".....
Når jeg ikke har det godt, så tager min vægt et "tårnspring" desværre OPAD.
Så mit fokus blev så at få styr på min vægt og mig selv igen, hvilket betød temmelig mange, lange gåture. Godt jeg har en stor og langbenet hund, som troligt har fulgt mig....



Nu tror jeg der er ved at være styr på det hele, og jeg har forsigtigt slået op til "julegave-strømper" på min og husbonds obligatoriske efterårsferie på Jeckels Hotel på Skagen.



Vi rå-hygger totalt med dejlige gåture ved vandet i "dejligt" blæsevejr.


Nu har jeg faktisk også fået fundet mit fotografiapparat frem, så nu glæder jeg mig til "at kunne lege på min blog igen", og glæder mig til at følge med på alle jeres skønne blogge igen.