Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Strikkerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikkerier. Vis alle opslag

lørdag den 9. januar 2016

Sådan........

Så blev de sidste julegaver fra 2015 færdig......

Nej pjat, tingene har været færdige til jul, men jeg manglede " de små fødder" for at tjekke størrelsen inden jeg lagde gummi under sålen.

De blå er til Kasper på næsten 9 år. Der er efter ønske sokker strikket i tykt Rag-garn på pind 4,5 og med gummi under.

De grå futter er til Julie på 5 år ( kopi af kusinens), strikket og filtet i vaskemaskinen.

Håber det kan holde deres små fødder varme og en evt vinterforkølelse på afstand.

mandag den 4. januar 2016

Juleferiens kreative bedrifter......

....... naaaaahr, det er nok lige rigeligt, for "bedrifterne" bestod i 2 par sokker til Yngstemandens kolde tæer (str 46)



De grå (farven snyder på billedet) er strikket "ab lager", derfor måtte de to nøgler grå strækkes lidt med en rest blå.

De sorte er strikket af 6-tådet strømpegarn på pinde nr 3,5.

6-trådet strømpegarn havde jeg ikke prøvet før, men de blev rigtig gode og lidt tykkere en almindelige strikstrømper.

Der er slået 14 masker op på de 4 pinde ialt 56 masker til voksen str.

Elsker at strikke strømper, de "kører af sig selv" så at sige....

lørdag den 26. december 2015

Flere hjemme-nørklede julegaver.......



Her er et lille udpluk af de resterende hjemmelavede julgaver

Sokker her i str 24 til lille Inger på snart 3 år.

"Sokke-buketten" bestod i år af 6 par mere alle med forskellig rib-kant, det har været lidt sjovt at finde forskellige måder at strikke ribkanter på... ikke alle vil blive gentaget.....











Strikkede julekugler til datteren Jane.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle strikke julekugler, men da de stod højt på ønskelisten i de nedenstående farver (efter en tur på Kreativ Messe i Fredericia), så måtte jeg jo igang.
Jeg blev faktisk lidt glad for dem inden jeg blev færdig.
De grå er strikket i væve-strik







Her en lille pyntekurv Brians søster.
Kurven til badeværelset er hæklet i Spagettigarn. Den indholder en vaskeklud hæklet i C2C teknik (det havde jeg ikke prøvet før) og en lille holder til vatpinde (her sorte fundet incl plast-holder i Tiger)


fredag den 25. december 2015

Glædelig jul(edag) til alle......

For at nå det hele inden jul var en "benhård prioritering" nødvendig, og derfor blev et personligt julebrev til venner og bekendte prioriteret frem for bloggen...... Undskyld til jer.......

Vi havde en dejlig juleaften sammen med datteren Gitte og hendes mand Brian, Yngstemanden, og Brians forældre og søster.
Alle traditioner "blev overholdt"... And, juletræ, gaver, juleslik og "en meget overflydt mave" inden sengetid.


Jeg må lige vise en af de hjemmelavede julegaver:
Det her sæt hjemmestrik.....
Passer lige til denne her lille lækkermås...
















Jeg var ellers meget bekymret over modellen som var strikket med mønster (inspiration fra englegarn.dk) på en basisopskrift, hvor strikkefastheden passede til det syntetiske garn, ( Phillip og uldgarn i kombi er no-go)

De følgende kommer lidt flere hjemmelavede julegaver, nu er de jo pakket ud......

Nu er det tid til at smække benene op, lytte til dejlig musik på vores "fællesgave": en højttaler til vores "Iphone-gejl" og tage en lang tur ud i Blog-land for at kigge på spændende indlæg.....


fredag den 11. december 2015

Færdig....... og en lille smule jul.......



Så blev denne julegave færdig....

Super dejligt, men er ikke helt skker på om den passer i halsen, men det må vise sig senere....



I aftens fandt jeg et link til denne lille julesag.

Jeg ved nu ikke om engle kan være lilla, men det var hvad der var i min sparsomme ferie-garn-pose.

Opskriften er godt nok på engelsk, men man kan sagtens hækle efter den fine billedserie.

Har du lyst til at prøve så er opskriften på Atty's blog

I morgen er det Farvel til Skagen for denne gang........ og Goddag til vore hjemlige adresse, mon der er nogen, der har gjort rent og pyntet til jul mens vi har været væk?.....
NÆPPE... så på med julehandsken og kom frisk fremad.......

onsdag den 9. december 2015

Julemandens værksted - update #2

Et lille smug- kig i julemandens værksted.

Julegaven på pindene er sweateren til Phillip, som Jane (Phillips mor) havde forelsket sig i på Kreative dage i Fredericia hos Englegarn.
Mønster og garn købes sammen, og da Englegarn er uld og Phillip og uldgarn "ikke tolererer hinanden" var det jo udelukket.
Jane fandt et billede af sweateren og jeg sagde kækt "Det klarer jeg i syntetisk garn".

At finde garnet og at finde en "basis-opskrift" der passede gik let, men så kom "opgaverne" da også væltende.

Mønsteret er jo ikke særlig svært, men mange ting skal passe sammen når pul og ærmer skal samles....

Jeg tror næsten det lykkes nu..........

Målsætning:
At være færdig, når vi tager hjem fra Skagen på lørdag......





søndag den 8. november 2015

Julemandens værksted - update #1

Julemandens værksted har VIRKELIG travlt i år, men foreløbig går alt planmæssigt - uden forsinkelser.


Strømper - tjek gange mange = Alle strømper færdig (eller i alt fald alle dem jeg ved af)

Sutsko x 2 - tjek - mangler "gummi-bunde"
2 stk hæklede kurve - tjek, mangler dog "fyld"

og endelig et lille smugkig til endnu en julegave:

Det skulle gerne blive til en sweater,
men strikket af 100% syntetisk garn til en dreng, der er mere sart end Prinsessen på Ærten overfor "uld-krasseri".

torsdag den 29. oktober 2015

Travlhed på "Julemandens Værksted"

At der har været stille på bloggen den sidste uges tid skyldes, at der er mega travlt med at fremstille julegaver.
I år er min "Vi-ønsker-os" liste længere end nogensinde før.... og det er jo dejligt.
På listen står strikket sweater, strikkede julekugler, filtede sutsko, hæklede kurve og strikkede strømper (gange mange).
Listen er dog endnu ikke urealistisk lang.......idet jeg har 3 uger på "hyggeferie" slut nov-start dec.


På min tur til Kreative dage i Fredericia forelskede jeg mig i en ponchio-tørklæde strikket i vævestrik.


Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan jeg nu (beklager farvevalget til prøven, men det lå øverst i restekassen)

Det er ret sjovt og let at strikke, så jeg har faktisk allerede brugt strikkemetoden til "noget andet" også.

Mine indkøb på messen var små men gode: 3 nye hæklenåle, 1 fat-quater, garn til ponchio og et sødt mønster til patchwork-nissetøj på tørresnor.

I aften er det hygge-aften med patchwork-quinderne i Hedensted... altid hyggeligt...... I aften kommer Grete Hyldtofte og Anne Grete Jepsen forbi og fortæller om "Gamle skjorter får nyt liv som Patchworktæpper"......
GISP, bare jeg ikke får "gode ideer" til her-og-nu-projekter.

søndag den 13. september 2015

Ta-Da #1....

... var tæt på en "ommer".... ja faktisk en delvis "ommer"

Det er nemlig MEGA smart at strikke begge fødder lige lange.

Så efter en lille "korrektion" er  septembers første To-Do = Ta-Da klar.......

onsdag den 20. maj 2015

Uopdragne håndarbejdskurv.........

.... Jeg har gentagne gange fortalt min strikkekurv, at jeg ikke vil have at mine ufærdig strikke/hækletøjer "ligger og formerer sig"..... og nu er det sket igen...

Er der noget der hedder STRIKKE-POLITIET
Et forsigtigt kig derned viser en skræmmende status....

En Arving trøje, der mangler 4 cm rib forneden og at få hæftet ender

10 "øjen og sutteløse"  SPRUTTER, tænker de snart gerne vil ud at putte med en fortidlig-født baby.

ESamira dukke der mangler 1 arm og 1 1/2 ben plus montering

Et par sokker (bare lige som "sutteklud", hvis nu.....)

Nu er der dømt OPRYDNING.... KOM FRISK.....

torsdag den 30. april 2015

Mere sokke(bom)uld.......



Når sygdom stikker sit grimme hoved frem i familien, og flere dage går med at vente, vente og så vente lidt mere.....
så er sokke-strikning min gode ven (og sutteklud), derfor endnu et par sokker.

Denne gang er de strikket i strømpegarn med bomuld i stedet for syntetisk....

Test-pilot: Gitte.... kan de holde til hendes brug... kan de vist holde til det meste......

mandag den 20. april 2015

Lidt mere sokke-uld....



Skønt tiden for soker er ved at være passé for i år, er dette par alligevel hoppet af pindene........

Strømper er en god ting, når det bare "skal løbe af sig selv" og tankerne trænger til en pause........

De kommer i gave-kassen lige nu, og så får de nok "ben at gå på" senere.......

søndag den 1. februar 2015

En ARVING på vej........




Nej, nej, jeg er ikke gravid og ej heller venter vi, så vidt jeg ved, nye børnebørn......

....men en sweater model ARVING er nu på pindene........

Mønstret er fra RAVELY , tror jeg nok, en sød veninde har købt til mig.....

Garnet lækkert Royal Tweet fra Lana Grossa i en mørk lilla farve....(den lokale garnpusher havde minus 30%)

Pinde nr 7 og så der-ud-ad.......

Det er hygge...... og super godt fjernsyns-strik.......

tirsdag den 27. januar 2015

Er jeg totalt gammeldags........

....eller totalt lavpraktisk..... eller totalt re-cykling (i alt fald ikke det sidste - jeg kan faktisk ikke stave til det, fnis...)


Nå, men hvor om alt er..... Olivia på snart 9 år havde slidt hul i hælen på sine absolut favorit-sokker og var rigtig ked af det..... og i mine garn-gemmere var restgarn nok til at strikke nye fødder på skafterne..... en sok er strikket, og den anden på pindene.....

Mens jeg samlede masker op sad jeg faktisk og tænkte på min mor, som jeg har set gøre dette utallige gange, både på sokker og på børnetrøjer, hvor ærmerne var blevet for korte....

Forskel - min mor gjorde det ikke (udelukkende) af lyst.......

onsdag den 21. januar 2015

Vinterhue færdig..........



Så blev denne varme hue færdig til Julie på 4 år......

Der er strikket efter et gammelt mønster, jeg ikke ved, hvor kommer fra.

Garnet er Superwash uld, så kan den tåle en gang i vaskemaskinen........ og farven er lilla, det er indiskutabelt til "denne lille dame"..... og hendes mor er enig.....

Næste projekt.... endnu en Kay Boysen Abe til gave.....

tirsdag den 13. januar 2015

Hvor meget "knald" kan man klare på en gave.....

.... her er "knald" = selvskabte fejltagelser/forhindringer.......
Det her er vores svigerdatters "rigtige" fødselsdagsgave et sjal strikket efter eget valg.
Mønstret er fundet hos Garnstudio og strikket præcis efter mønstret, dog på 1/2 nr grovere pinde.

Men sikkert af den grund manglede der lidt garn..... og her begynder "det sjove"

Det meste strikkede jeg mens vi var på Skagen i november, og manglede en lille smule, som jeg bestemte, jeg kunne strikke mellem jul og nytår..... Men som I ved løber fridagene, og straks efter nytår tog jeg fat, dog havde jeg ikke set at det (farvede) garn var strikket op på nær 30 cm..... Fat i min søde garnpusher på nettet, men ak og ve garn i restordre.... Da garnet kommer har jeg bestilt en forkert farve....Arggg, det går det jo ikke hurtigere af...... nu med rigtig farve... færdig og indpakket....
Det er jo ikke "rigtig fødselsdag" før på mandag....
For at gøre "den lange kant" lidt pænere, har jeg lukket af med en "heste-tømme", det blev..... når jeg selv skal sige det..... ret fint.....

og så blev den teknik også afprøvet..

Næste projekt på pindene er en hue til et barnebarn med kolde ører.....

Farve indiskutabel: LILLA

fredag den 14. november 2014

Sidste dag......

........i ferien på Skagen.
I morgen går det hjemad igen, til min/vores dejlige hverdag...
Ihh, hvor har vi hygget os både med vores gæster og ganske alene, bare husbond, Vovse og mig.....
Spist, gået tur, sovet længe, strikket, læst og snakket.....


De sidste julegave-sokker er hoppet af strikkepindene.
Nu mangler der bare et par småting på strikke/hækle-fronten for at være i mål.


Denne gang med en spiral ribgang strikket i 3 ret og 3 vrang, forskubbet 1 maske på hver tredie pind.....








Ind i mellem er disse "tom-hjernede" Sprutter sneget sig frem.
De er hæklet af det medbragte lager af bomuldsgarn, jeg brugte til hale og man på den "næsten-hæklede" pony.

Næste uges program står på planlægning og afvikling af et stort landsstævne for ponyer i dressur. 3 hektiske dage fra tidlig morgen til sen aften, med en tidsplan med minut-præsition.


onsdag den 5. november 2014

Strikkecafé på toppen.....

I aftes var jeg til Strikkecafé på Skagen Bibliotek.

Dette var et udslag af at have læst lokalavisen "Skagen News" grundigt.

Det var endnu en af "komme ud af comfort-zonen", da jeg normalt ikke bryder mig om at komme helt alene et fremmed sted.

Men hold da helt op en hyggelig aften sammen med 14 skønne strikke-quinder..... her blev snakket, strikket, drukket kaffe og spist kage... præcist som i Hedensted.....

Alt var på pindene - huer, pulsvarmere, sokker (i alle afskygninger) og adskillige super smukke mønstrede sjaler.

Her går man heller ikke ned på udstyr, men denne dims var nu ny for mig.

Den er i smukt drejet træ, og til at sætte på endene af 4 pinde i f.eks sokker, så "maskerne ikke flygter under transport"....

Jow, jow de kan de skønne nordjyske strikke-quinder.....

mandag den 3. november 2014

Ud af comfort-zonen......



 Når/hvis man nu har tid til at se TV og evt se TV Syd's Strikkedyst eller TV Fri's Sy-dyst, så er mantra'et at deltagerne skal komme ud af comfort-zonen og prøve  noget nyt....

 Det måtte jeg også prøve, derfor en ny slags rib-gang på mine julegave-sokker.

 Ved ikke rigtig om det gælder, men det er lidt sjovt og afveksler lidt på en "bunden opgave"...

torsdag den 23. oktober 2014

Ål i sokkerne......


Et lille smug-kig til en af julegaverne.

Et par sokker med en sjov ribkant.....

Lidt fin og  hyggelig afveksling at strikke.

I dag går turen til Kreative Dage i Fredericia.

Jeg har ikke de store indkøbsplaner, men man kan jo aldrig vide, hvad man ikke vidste, man manglede, vel?

Ses vi?????