Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag

onsdag den 27. januar 2016

Du milde, hvor tiden flyver afsted......

At der ikke kommer meget på bloggen i denne tid, skyldes ikke at der ikke sker noget her på matriklen, det re bare ikke alt,der kan tages billeder af........ eller er interessant for andre end os selv...

Siden sidst har jeg nået :
3 x fødselsdag (10,38 og 74  år)
3 x møde ( så spændende som det nu er)
1 x børnepasning (super hyggeligt)
1 x strikkeCafe (altid super hyggeligt)
2 x patchwork ( 1 stk elefant in progress - og det har den været længe)
1 x nytårskur på rideskolen (Gitte fik pokal for flest "championats-point i dressur - JUBIIII...)
1 x telefon opringning fra en gammel veninde fra gymnasiet, jeg ikke har snakket med i 5 år... (dejligt andre kan tage initiativ, når jeg ikke kan)
2 x dyrehospital med Gittes heste... (heldigvis ikke alvorligt eller jo... men det kunne have været værre)
1 x ridestævne med Gitte....... resultat superflotte72,5% og en første-plads



....og allerbedst
1 x hyggedag sammen med min søde gamle far.
Endnu en dejlig dag, hvor vi bl.a.kunne nyde denne fantastiske solnedgang fra hans vindue på plejehjemmet.




torsdag den 29. oktober 2015

Travlhed på "Julemandens Værksted"

At der har været stille på bloggen den sidste uges tid skyldes, at der er mega travlt med at fremstille julegaver.
I år er min "Vi-ønsker-os" liste længere end nogensinde før.... og det er jo dejligt.
På listen står strikket sweater, strikkede julekugler, filtede sutsko, hæklede kurve og strikkede strømper (gange mange).
Listen er dog endnu ikke urealistisk lang.......idet jeg har 3 uger på "hyggeferie" slut nov-start dec.


På min tur til Kreative dage i Fredericia forelskede jeg mig i en ponchio-tørklæde strikket i vævestrik.


Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan jeg nu (beklager farvevalget til prøven, men det lå øverst i restekassen)

Det er ret sjovt og let at strikke, så jeg har faktisk allerede brugt strikkemetoden til "noget andet" også.

Mine indkøb på messen var små men gode: 3 nye hæklenåle, 1 fat-quater, garn til ponchio og et sødt mønster til patchwork-nissetøj på tørresnor.

I aften er det hygge-aften med patchwork-quinderne i Hedensted... altid hyggeligt...... I aften kommer Grete Hyldtofte og Anne Grete Jepsen forbi og fortæller om "Gamle skjorter får nyt liv som Patchworktæpper"......
GISP, bare jeg ikke får "gode ideer" til her-og-nu-projekter.

fredag den 18. september 2015

Hold da op, hvor jeg glæder mig........

Billedet lånt fra Facebook

I denne week-end (fredag-søndag) skal jeg med Gitte og 3 andre fantastiske piger til DM for hold i dressur i Middelfart.

Konkurencen er hård, der er tilmeldt 21 hold med 4 ryttere på hver, og kun de 6 bedste hold går videre til søndagens finale...

Vi glæder os og XXXXX fingre....

Min funktion er "hold-ved-montør" og feje-oprydnings-support-assistent, men det er super sjovt alligevel at være en del af teamet.

Det er Gitte i øverste højre hjørne.
Dagens resultat: 3. plads udaf 19 ekvipager........ Absolut godkendt.....

torsdag den 27. august 2015

En pose af livets meget blandede bolcher.........

.... i blandet både syrlige drops og "hold-kæft" bolcher.

Det er vist den bedste beskrivelse af min sommer og grunden til at jeg noget mod min vilje forsvandt fra Blog-land......

I løbet af sommeren har vi i familien igen tumlet med meget sygdom resulterende i en flytning af vores søde tante, da vi pludselig blev "angrebet bagfra" af min søsters pludselige og totalt uventede dødsfald, det har været svært og det har taget mig noget tid at "komme op til overfladen" igen.

Det føles som om det er ved at være OK igen, og lysten til at skrive på bloggen og ikke mindst til at "lege med garn" er ved at være tilbage.

Sommeren har også haft mange dejlige oplevelser at byde på, og de er sjovest at fokusere på






Hygge og samvær med vores dejlig og skøre børnebørn i alderen 5-10 år













Fantastisk oplevelse på Palsgaard Sommerspil i selskab med ATLANTIS og vores yngste søn og svigerdatter

Peter yderst til venstre som Ypperstepræst










Hygge og succes for Gitte og hendes 3 heste på dressurbanerne rundt om i Jylland.
Her i en æresrunde som vinder af distrikt-mesterskabet i dressur for senior i august.



Og sidst men ikke mindst en hyggelig ferie på Skagen og min dejlig hverdag sammen med Vovse og Husbond.

Nu er hæklenålen fundet frem og endnu en lille KB klar til start. Det skulle have været en fødselsdagsgave som jeg (heller) ikke nåede, men nu kan jeg  vel bare sige, at jeg er tidligt i gang med julegaverne........

lørdag den 16. maj 2015

Alternativ jagt...........

I dag er det den 16 maj.....
En festdag for alle jægere, idet bukkejagten idag går ind ved sol-opgang, og det var kl 5:10, hvis nogen er interesseret.
Her før middag kom husbond hjem.....ikke med en buk, med en hyggelig naturoplevelse rigere.....
Det må vist kaldes foto-jagt... se lige dette lille kid, der putter helt stille og godt gemt.
Størrelse.... tja, det kan ligge på en god håndflade......

onsdag den 18. marts 2015

Ikke helt færdig med at fortælle om Cuba.....

På vores fantastiske tur på til Cuba måtte jeg jo også kigge lidt på det lokale håndarbejde....

I Trinidad mødte vi adskillige små gader fyldt op med små boder med håndarbejde. Her sad mange kvinder/piger og fremstillede håndarbejde sammen med de passede boderne og faldbød varer til forbipasserende.

Deres traditionelle håndarbejde er broderi og hækling.
Broderierne err forskellig typer af påtegnet fladsyning med farvet tråd og smukke border og blomster i en slags Hadanger-syning, hvor der der forsigtig trækkes tråde ud af stoffet, så det danner linier og firkanter...

Der bruges også rigtig meget at hækle border og mellemværker på solhatte, kasketter og børnetøj/små-pige-kjoler.

Der ud over fandet vi en hel del flettede kurve og solhatte, som blev håndflettet af tørrede palmeblade.

Næsten alle på Cuba er kun spansk-talende, så det er lidt svært at spørge ind til teknikkerne, da jeg er bedst til "jysk", men jeg var så heldig at finde en ung pige, der talte rigtig fint engelsk, som brugte 1 time på at vise mig rundt og fortælle, I mens måtte Husbond kede sig bravt i et hjørne og se meget uinteresseret ud, for ikke at blive "overfaldet" af sælgerne far alle de andre boder.

Typiske ting at købe på Cuba er jo cigarer (i alle størrelser og kvaliteter) og rom..... men det er næsten også det eneste man kan købe.... shopping-centre og større forretninger mødte vi overhovedet ikke.... godt for pengepungen.......

Her hygges fortsat på Skagen... gåture, fisk på tallerkenen og besøg af gode venner.... og en lille smule strik og læsning.......kan man forlange mere????

søndag den 15. marts 2015

Ferie med ferie efter.....







V
el tilbage fra 11 fantastiske dage på Cuba.


Sol,
sommer,
30 grader,
sandaler,
total hyggetid med hinanden,
storslået natur,
fantastiske mennesker,
ingen WIFI.........
kontraster i alle mulige ting,

TOTAL 
UBESKRIVELIG OPLEVELSE.


Det skal opleves, og gerne inden længe og inden "der går Amerika" i det hele....



Hjemme efter 34 timers rejse, ja forsinkelserne må man tage med.... nåede jeg lige 5 timers søvn inden jeg tog med datteren Gitte ( og flere af tøserne fra stalden) til Hingstekåring i Herning.

Det er jo et af årets højdepunkter, og det skulle jeg da ikke gå glip af. Jeg tror nok jeg "kørte på jet-laget", for da jeg kom hjem om aftenen, sov jeg 17 timer i streg... det var tiltrængt.
Så udpakning af kuffert, vasketøj, lidt rengøring... tja nullermændene havde vist holdt fest sammen med kattene.... og ind i mellem en tur på sygehuset til indlæggelse af min svigerinde.... en enkelt stævnestart med Gitte og en af de unge heste ( det gav en 6 plads udaf 24.... jubiii) var jeg klar til en lille tur på håndarbejdsmesse i Middelfart..... man må jo da lige se om man mangler "noget".... 
Det blev til meget små indkøb, en dåse spraylim, 4 fat-quaters, 3 ngl strømpegarn og 2 STORE stoppenåle......


Nu må jeg så lige holde en uges ferie på Skagen, ligesom for at rekreere mig, fnis.... sammen med Vovse og Husbond.

Jeg har taget mit nye spray-lim og mit blomstertæppe med... mon jeg kommer igang med at quilte... det må tiden vise... lige nu er der slået op til et par strømper... det kører sf sig selv.....


God søndag til jer alle,,,,,,,,,

onsdag den 19. marts 2014

JUBIIII, jeg er hjemme igen......

....hjemme i Danmark, hjemme i Hedensted, hjemme i mit eget hus og hjemme i min egen seng (med min egen dyne).
Godt nok har her været stille på bloggen, men i "the real live" har der været fuldt tryk på "opleveren"...
Vores tur til USA har været ikke mindre end fantastisk. Vi har oplevet og set så MEGET at det næsten ikke var til at rumme, og ikke mindre vigtigt vi har haft en tur helt igennem uden problemer, uheld eller sygdom, bare min kære husbond og jeg.
Det kan man næsten ikke være taknemmelig nok for.
Vel tilbage i Danmark søndag den 12. marts..... med hovedet fuldt af oplevelser, kroppen fuldt af jet-lag og kufferten fuldt af vasketøj, var vores dejlige hverdag helt på plads og i orden. Det havde Gitte sørget for..... hun havde også passet hunden Sofus, som også synes det var dejligt med hverdag.
Den er ikke skabt til et parcelhus med parketgulv........
Mandag til torsdag middag gik med at finde sig selv igen... under vasketøj og jet-lag, og for mit vedkommende at få pakket en ny taske til en 4 dages tur med Gitte til Stævne i Holte....
Jow, jow, mit sove-på-hotel-gen er godt nok blevet motioneret....

 Her gøres hest og udstyr klar til en af dagenes konkurrencer
Alle dage klarede de sig super flot... også bedre end vi kunne forvente i det stærke felt, så er det bare en fornøjelse at "være mor", man bliver vel aldrig for gammel til at være stolt af sine børn!!!!!

Vel hjemme igen (med 4 timers forsinkelse, da Storebæltsbroen var lukket pga vind) var der endnu en gang vasketøj og endnu en taske der skulle pakkes ud.



Nu er der vist tid at åbne "Sprutte-montage-fabrikken", for de små "frækkerter" havde sneget sig med i min taske til USA, og har formeret sig på turen.
Nu er det fyld, øjne og sutter på stribe, der står på tur.

Min strikkekurv er stadig tom, og det er min hjerne også for nye ideer.....
men det skal nok komme.....

I skal nok få et indlæg med indkøbene fra USA... små men fine....


fredag den 31. maj 2013

Musicalen, der blev væk og kom igen.....

Fantastisk aften i Hedensted Ungdomsskole sammen med RAPUNZEL.

Yngste-sønnen som kongen



Rapunzel er der årlige musical 30 unge (og lige så mange voksne) hver år bruger et halvt år på at sætte op.
I år havde den nær fået en grum skæbne for de 2 instruktører er begge folkeskolelærer og blev jo den 1. april lock-outet (som alle andre lærer) en uge før præmieren.....
Heldigvis fik man det hele til at gå op og der var premiere i aftes med 8 ugers forsinkelse, og sikken en fest...

Der er sat alle sejl til med professionelt lys og lyd, og der synges og danses på et meget højt niveau, når man husker det er helt almindelige unge mellem 13 og 20 år, der har alle roller.




Kongeparet med den nyfødte Rapunzel.
Kongen sætter er lanterne op i anledning af fødslen.




Her et enkelt billede fra forestillingen. Mit kamera kan desværre ikke få ret mange billeder taget i den "sjove belysning" under forestillingen.

Der spilles fredag kl 19:30 og lørdag kl 15:00 og 19:30, så hvis nogen har lyst skal I være så hjertelig velkomne til at følge eventyret......

torsdag den 14. marts 2013

Jeg kan ikke komme længere....

* med at kniple, jeg har ikke flere knappenåle, en uundværlig rekvisit til knipling....
* med at sy på mit blomster-patchwork-tæppe, jeg har ikke mere sytråd i den rigtige farve.

Ja det lyder som dårlige undskyldninger, men er rent faktisk pure sandheder.

Godt jeg skal på håndarbejdsmesse i morgen i Middelfart.
Hvad er din undskyldning?????
Ses vi????

onsdag den 6. marts 2013

Ih, hvor jeg glæder mig....

Se, hvad der står i min kalender af oplevelser 
for de næste 2 week-ender.

Hingstekåring i Herning med Danmarks største messe for rideudstyr i bredeste forstand.


Det er et af årets højdepunkt for mange "hesteelskere", her mødes man tit med mennesker man ikke har set længe, og alt tænkeligt nødvendigt som unødvendigt udstyr til vore firbenede venner kan beskues, undersøges og købes her.
Fredag og lørdag til Gitte og mig (og et par stykker til fra stalden) - TJEK....



Håndarbejdsmessen
- i tråd med tiden

afholdes i Lillebæltshallerne i Middelfart
den 15., - 17. marts 2013
 
Åbningstider:
Fredag: kl. 9 - 17
Lørdag: kl. 9 - 17
Søndag: kl. 9 - 16


Fredag til mig (helt solo) - TJEK.
Det "fede" her er at jeg faktisk gerne må købe noget, da min UFO-bunke(r) er "næsten helt væk"........ JUBIIIII





søndag den 3. marts 2013

10 års jubilæums-udstilling...

2 eksempler på "Mysteri Quilt" med Frugtfjolser
... hos Hedensted Quilterne.

Vi havde glædet os meget til at vise vores håndarbejder frem i anledning af foreningens 10 års jubilæum, og var meget spændte på om der "kom nogen og kiggede"

Udstillingen blev en succes med ca. 325 glade gæster fordelt på lørdag og søndag.

I får lige lidt billed spam fra dagene....

3 sengetæpper hængt op på stativ.
Det nederst til venstre et mit tæppe.
3/4 sengs sengetæppe kunstrueret helt fra bunden
Æskemageri efter bogbindermetoden.
Fællesprojekt.
Et kig ind i et af de 4 klasseværelser, der var udstillet i
Børnehavetasker...
Et lille kig på et af udstillingsbordene.

fredag den 22. februar 2013

Dagens bogstav - V

V - for VILHELMSBORG.

I år skal "mindstemanden" Peter være med til at spille musicalen  Skatteøen ved Festspillene på Vilhelmsborg ved Århus.

Peter skal spille Dr. Livesay, og det glæder han sig vildt til at komme igang med.

Der spilles i første del af august, og vi er helt sikkert på plads til  et spændende eventyr mellem sørøvere og andet godtfolk....

Kommer du???


torsdag den 25. oktober 2012

Fantastisk aften i Silkeborg....


........sammen med personerne fra West Side Story.

Den evig aktuelle historie om kærlighed mellem mennesker på tværs af kulturelle og andre menneskeskabte grænser.

På billederne ses Jets Drenge(bande) i aktion på dansegulvet.

Og jeg skal love for der var tempo og intensitet for alle pengene.





Her er så Disel i skikkelse af sønnike.

Super godt gået af alle medvirkende, en fantastisk aften, men også noget at tænke over på hjemvejen.

Der spilles frem til 4. november (undtagen mandag), så hvis nogen mangler en ide til en hyggelig aften ksn dette absolut anbefales, hvis man er til sang, musik, spænding og flotte danseoptrin.

Billederne er lånt fra forestillingens katalog.

onsdag den 24. oktober 2012

2 gange JUBIIIII



JUBIIII #1
Endnu et par strømper færdig.....
Garnet er hentet fra lagret, men nu går den heller ikke ret meget længere...
Denne gang har jeg helt selv bestemt, hvor striberne skulle sidde.
Så dette par er helt ens.....

JUBIIII #2
I aften skal jeg i Silkeborg Musikhus og se  West Side Story
Det glæder jeg mig helt vildt til....
Sønike Peter har arbejdet på dette projekt i rigtig mange timer de sidste 4 måneder.
Peter spiller Disel i Jets Drenge(bande), og det er han første "rigtige" rolle, I ved med navn mv.

Mere om det i morgen.....

mandag den 13. august 2012

Så er jeg tilbage.....

.... fra en fantastisk 5 dages tur til OL i London.

Selvfølgelig måtte vi se dressur-finalerne for hold og individuelt.
Konkurrencerne blev afholdt i Greenwich Park. Et kæmpe fredet naturområde, meget, meget smukt.
Her var hele stadion og alle stalde mv opbygget oppe fra jorden, da græsset ikke måtte ødelægges.



At sidde sammen med 23000 andre mennesker og beundre verdens absolut dygtigste ekvipager var fuldstændig fantastisk.... Den stilhed der var inden ekvipagen startede, den medleven der var i både fantastiske momenter og momenter, der ikke helt lykkedes kan ikke beskrives med ord.
Billedet til højre viser det meste af den ene sidetribune.....



Sådan så der ud direkte ned over banen, det er altså kun det indenfor det hvide hegn der rides på. Størrelse 20 x 60m......
Vi havde 1 hel og 1/2 dag "fri" son blev brugt til sight-seeing i London bl.a. Madame Tussauds voksmuseun, London Bridge og "Dansker Pladsen".
Jo jo, der blev kørt ned undergrundsbane i stor stil, mange mennesker, men nemt at komme rundt alligevel....

Vi kom hjem fredag eftermiddag, og lørdag blev brugt til at fejre husbondens fødselsdag ved at køre Munkebjergløb med den lille røde MG. Det er et hygge-orienteringsløb på ca 125 km i grupper på 8-10 biler.
Søndag var total afslapning og et lille forsøg på at komme tilbage til hverdagen, der var bl.a. ekko i køleskabet....
I aften skal vi til Juelsminde og se Miss Saigon, hvor Peter medvirker.
Opsætningen har fået super gode anmeldelser, så det glæde jeg mig rigtig meget til.
Sagde nogen "kreative indslag"? Nej det har der ikke været tid til..... men det kommer nok lidt senere.....

mandag den 30. juli 2012

Prøv lige at se her.....

Er dette ikke fantastisk smukt????

Vejret har været meget skiftende i dag, med sol, regn, bulder og brag.

Sådan så der ud da Gitte kørte fra stalden kl. 18.
Sjældent godt skud med en biltelefon.....

onsdag den 27. juni 2012

Tirsdagskøretur med MG klubben....


Så blev det dejlig solskinsvejr en tirsdag aften, så de "gamle biler" kunne blive luftet. Vi var 10 biler på turen i aftes.















Som I kan ser er vores lille bil kommet på skovtur.
Turen gik til Egebjerg Skovsø, hvor der var hygge og medbragt kaffe.

....til slot.
Efter kaffen kørte vi på besøg hos en af deltagerne, som hygger sig med at restaurere gamle biler. Han har et fin samling af gamle biler nogle færdige, andre ikke påbegyndt.

Fra skrot....










Jeg ved godt "at dette indlæg ikke er ret kreativt", men alt det jeg har gang i nu er til gaver, som jo først kan vises frem lidt senere.....

torsdag den 31. maj 2012

RENT....

Nej, jeg har ikke fået rengørings-pip,
men der i mod været til afslutnings-forestilling på Snoghøj Højskole hos musical-linien.


Peter har været afsted i et år og hygget sig/arbejdet med musik og sang.
Her er lidt stemningsbilleder fra forestillingen...




De 16 elever leverede et fantastisk show i musicalen RENT.
En fortælling om kærlighed på alle leder og kanter, om at midste, turde at give sig hen igen og at overleve og se en plan med livet trods alt...
To timers forrygende underholdning med musik, sang, lys og en gribende fortolkning af fortællingen om mennesker på godt og ondt.   For Peter er næste udfordring sommerspillene på Palsgaard ved JUELSMINDE i august måned. Her spilles Miss Saigon i år.