Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag

søndag den 10. maj 2015

Langtidsholdbar Mors-Dags-Gave.....

Dette tulipan-træ fik jeg for 13-14 år siden i Mors-Dags-Gave af vores yngste datter.....

En lille bette "pind" som trods pasning hejlede sig gennem sine første 3 år uden en eneste blomst.

På et tidspunkt truede jeg med at hive det op, hvis det ikke snart begyndte at blomstre....

Det virkede åbenbart....

Siden da har det blomstret smukt hver forår....... og er faktisk en yndet baggrund, når der tages portræt-foto af  staldens heste (og ryttere)

onsdag den 6. maj 2015

Nyt projekt......


Nej vi er ikke i gang med at anlægge en ny sø på matriklen, men i stedet ved at renovere stedets dressurbane.
Efter at have fjernet det udslidte toplag ville vi lige tjekke om drænene under stadig var i orden.....
Vejrguderne tilsmilede projektet med 45 mm regn på 36 timer......
.... og resultatat er her....
Jeg tror, der er plads til forbedringer....... altså frem med gravemaskine og nye drænrør.....

fredag den 23. januar 2015

Smuk vinterudsigt......

























....fra vores elskede havestue/orangeri/"skur"...... det er vist hvad der er at sige til disse billeder.....

God dag til jer alle.....

torsdag den 15. januar 2015

Ny..... (lille bitte)........ krydderurte have


Ja, altså ikke fordi, det er vejr til have-arbejde, nøjes jeg med at anlægge krydder-urte-have i en gammel skål....

Jeg er hoppet delvis med på Christian Bitz Kur på TV2.

Dels for jeg gerne vil tabe mig.... igen, igen.... men mest også for at få lidt ny inspiration til madlavningen... og gerne sundt.

I kuren bruges mange friske krydder-urter, så nu prøver jeg at have skålen i havestuen, så kan jeg altså ikke tilbyde mere lys i denne mørke tid....

Forsøgsplanter: Rosmarin, basillikum, mynte og persille...

Der ud over er der kommet selleri, rødbede (rå), frisk chilli og honning i mit køkkenskab...... det havde jeg aldrig troet.....

tirsdag den 29. april 2014

Fasan-far på aftentur......




.... lige rundt om min terrasse og hen foran "skuret", hvor jeg sad ganske stille og hæklede.

Sikken en fantastisk fjerdragt fasan-kokkene kan pryde sig med i disse forårsdage.

Håber I alle nyder disse fantastiske solskinsdag og milde temperaturer..

torsdag den 3. april 2014

En af hverdagens små glæder....



Jeg bliver så glad. når jeg kigger på vores smukke orkideer...

Jeg er absolut ingen ørn til det der med blomster, men min kære husbond kan "det", og efter orkideerne har fået fast plads i "skuret", blomstrer de så det er en lyst..., nogle af dem er mere end 10 år gamle, men stadig smukke....


Kan dette indlæg høre under LIV's Regnbue-Rød... tja, næsten i alt fald.....


onsdag den 29. januar 2014

Kolde fugle og varme vanter....



Der er godt nok "gang i den" ude ved foderpladsen, idag var Hr. Spætte også på besøg.


Da vi bor tæt ved skoven har vi mange slags fugle på foderpladsen, og udsigten fra "skuret" er perfekt.

På den anden side af træerne kommer fasaner og rådyr på visit for at få lidt til maven.











Så hoppede det fjerde og foreløbig sidste sæt filtede vanter af pindene.
Denne gang til "Fru Malermester", som havde forelsket sig i de orange bånd (magen til mine egne)

Nu er der kun en enkelt ting tilbage i strikkekurven.
Mål.: TOM strikkekurv inden den12 feb. Hvorfor??
Fordi der skal jeg på ferie....

onsdag den 20. marts 2013

Spisetid for store og små.....

Det er koldt at være fasan og rådyr, og alle de andre dyr i naturen.
Derfor kommer vores vildt ganske tæt på huset for at spise.
Og i aften var der "rift om pladserne"

mandag den 11. marts 2013

Hvem i alverden.....

 .... er stukket af med foråret?????

Havebord og bænk, suk...
"Udsigt ud af glastaget på "skuret", suk
Dette var udsigten i morges, da det blev lyst.....

Mit havebord og bænk skal ikke være "optaget af snedyner", på bænken skal ligge søde forårshynder som indbyder til havehygge.







Min favorit-udsigt fra køkkenvinduet....
er der ikke noget galt med farven?????
Tænkte en grøn ville passe bedre til årstiden.





Nå pyt, når naturen ikke vil give mig farver, må jeg selv fremstille dem...
I min tur rundt i Blogland, har jeg set en masse smukke ting fremstille med African Flower.
Tænkte, den lap vil jeg også prøve....
Fandt en opskrift, og prøvede mig lidt frem. Ville gerne have blomsten til at stå tydelig frem, så jeg reducerede og ensrettede farverne temmelig meget, og fik et mere  roligt udtryk, dog med en "pang-grøn" til kant, kedeligt skulle det ikke være. Synes selv den var ramt ganske godt med det, jeg ønskede.




Lappen er blevet hyggeligt fjernsyns-hygge og nu er der hæklet 78 lapper.
Alle ender er hæftet efterhånden, det havde jeg lovet mig selv.
Her ses et lille udsnit af lapperne...

Nu skal jeg bare finde ud af hvad de skal bruges til...


Status på resten af de igangværende arbejder:
Patchworktæppet med blomster vokser stille og roligt, er snart halvvejs...
Mit Kniple-projekt driller helt vildt, jeg knipler mest baglæns synes jeg.... nå, nå tålmodighed er en dyd når man knipler.
Resten jeg har gang i er gaver, og de må vent lidt med at komme på bloggen...




mandag den 4. marts 2013

Forårshygge i "skuret"....




Kan man ønske sig et bedre sted at få liv til at sidde og hygge sig med sit "legetøj"??

Jeg kan ikke....

Dejlig forårssol skinner ind i vores "orangeri", i daglig tale kaldet "skuret". Her opholder vi os meget
i dagtimerne, og det er pragtfuldt....







Lige nu hygger jeg mig med mange blomster som jeg har syet over lang tid, og nu er det tid til at få dem syet sammen.
Lige en forårsopgave....






Vil også gerne "prale" lidt med årets første rose, fremdyrket i "skuret".

søndag den 2. december 2012

Snevejr.......



Så fik min vindues-dekoration fra i går "den rigtige baggrund", når man kigger ud...

Her er kommet lige tilpas med sne.... lige så det dækker, men ikke så meget, at det er besværligt....












E
t lille kig udover marken med morgensolen, jeg bliver aldrig træt af at kigge på naturens gang over vores marker. når vejret driller ved hø- og høsttid kan det være enerverende, men ellers utroligt smukt.

Alle staldens heste er også kommet ud.
De glemmer fra år til år, hvad sne er, så alle kigger undrende ud over markerne, hvor græsset er blevet af.
Et par stykker havde også glemt, at der kommer sne op under dækkenet, når de ruller sig. Det gav anledning til et par høje "protest-hvin" og et par løbeture.....
Alt i alt hygger de sig ude i solen et par timer....



torsdag den 29. november 2012

Hjemme igen....

Det er hyggeligt at være hjemme igen efter 3 uger i det smukke Skagen.

Det er til min gru gået op for mig, at det MEGET snart er 1. december, rigtig hyggeligt, men der er vist også et par ting, der skal ordnes inden.
En helt ufravigelig regel er, at der ikke hænges julepynt op i viduerne før de er pudset, STØN....
For at "holde mig selv i ørene" har jeg på min hvide tavle i bryggerset (lige der, hvor alle går forbi) lavet en To-Do-liste med opgaver.
Nogen har fået flueben, "andre venter" bl.a. vinduespudsningen....
men den kommer.....
Gå-tur må stadig have et minus, men fod er ikke helt stabil endnu, ØV...
I aften har jeg besøg af 2 stk kravlenisser...
Rigtig hyggeligt, så må vi se om vi når skolen i morgen.
Jeg er vist lidt ude af træning, men vi stræber...
og madpakkerne er smurt og godkendt.











Vi har smugtrænet lidt på december og tændt kalenderlyset....
Undre mig hvert år over, hvorfor der er mindst 4 cm ned til det første tal, mens nr. 24 sidder helt nede i lysestagen?????

Har I nogen bud?????

lørdag den 27. oktober 2012

Se hvilken morgenstund....


....sådan så der ud fra vores hyggeplet i "glashuset" kl. ca. 9
Solen skinne på det smukke skovbryn i de prægtigste farver....












....og rimfrosten havde beklædt de sidste roser.
Senere på dagen ser roserne nu "noget slappe ud".
Tja, det var smukt. men "ikke særligt sundt", hvis man er en sart rose...












Min fod har fået det lidt bedre, så jeg vovede mig ud på en lille køretur...
Hvorhen????
Til min lokale "garnpusher" selvfølgelig.
(husbond har været flink til at handle ind, men at sende han i byen efter garn, var nok at stramme den lidt...)
Nu kan der strikkes igen, dejligt.....

lørdag den 20. oktober 2012

Strømper - kapitel 2





Så er strømperne færdige.
Ens blev de absolut ikke, men jeg tror de "minder så meget om hinanden" at de naturligt kan danne par i sokkeskuffen.....

Næste par bliver i ensfarvet garn, det er helt sikkert....




Sådan så taget ud på vores bil i morges, da den var tørret op i garagen i nat.
Fænomenet kaldes "blodregn" og skyldes sandpartikler ført op med søndenvinden fra Sahara...

En vask er vist tiltrængt....

søndag den 23. september 2012

Orangeri fortsat......


Så er orangeriet ved at leve op til sit navn.


Dette er små bitte appelsiner (ca 1 cm i diameter)
Der er ved nøje optælling  3 stk.

Dette er 2 citroner. Størrelsen er fin, men farven nok ikke helt rigtig endnu.











Dette er et par blomster fra vores "klatrende opdagelsesrejsende". Den vokser lige op i lufter og afsøger alle muligheder for at finde et sted at få fat....



Dejlig søndag med masser af solskin ovenpå en fredag og lørdag med styrtende regn...
Håber alle har nydt det......

torsdag den 13. september 2012

Marken er mejet og høet er høstet......

Opdatering fra en dejlig sensommer:
Høsten er i hus, og den har givet rigtig meget korn i en god og tør kvalitet.
Halmen er presset og kørt ind, så hestene kan stå tørt og godt i vinter.
Sidste slet hø er også presset og kørt ind.
Møddingen er spredt på marken (ikke at det er specielt sjovt) men temmelig nødvendigt, og som billedet viser er pløjningen godt i gang.
Det er en skam I ikke kan dufte roserne, men de dufter vidunderligt....
 Ind  i mellem kan der også blive tid til en lille "middagssøvn", det nyder vist både husbond og Sofus Vovhund....






Lidt læsen er det blevet til. Lotte og Søren Hammers nye bog Pigen i Satans mose er absolut anbefalelsesværdig, hvis man godt kan lide krimi-genren. Det er 4. bog i serien, men jeg mener godt, den kan læses selvstændigt.



Nu er det også tid til at vi skal begynde på vores patchwork-aften-hygge-forening. Jeg har et lille hyggeprojekt med 6-kanter syet til blomster, nu skal der fyldes ud med "græsplæne" imellem.
Da jeg skulle en tur til Kreativ Messe i Viborg i sidste week-end ville jeg ikke rigtig begynde på noget nyt, før jeg havde set om der var noget jeg absolut måtte eje der. Det var det så absolut, men jeg gik lige lidt i tænkeboks, for der var flere spændende muligheder.....

søndag den 29. juli 2012

Hygge-søndag......


Nu er gulvet i vores lille "drivhus" klar, færdigfuget og vasket.

Vi har også fået stillet vores ny møbler ind....

Det er super-hyggeligt, at sidde næsten ude i haven.


"Orangeriet" lever også næsten op til sit navn, der er nemlig flyttet et citrontræ ind.

Ja og så lige så diskret min hængekøje.....lige for nuværende....

Der kommer ikke flere planter ind før vi kommer hjem fra vores lille ferie i London , ja vi skal over at se dressur til OL, og glæder os helt vildt.








Synes også lige I skal se, hvad vores fugle har sået til os.
Godt nok står den lige midt i salaten, men pyt, den er da smuk...

Næsten som at have sin egen sol.....


fredag den 20. juli 2012

Mit/vores gulv i tilbygningen vokser....




..... og vokser, min søde husbond er flittig og dygtig.

Mon han bliver færdig med at lægge fliser i dag?????
Processen overvåges nøje af vores egen hund (sorte) Sofus, og vores feriebarn Niki, som nu mere er til en lur i solstriben....







tirsdag den 17. juli 2012

SE, det hjælper....


... at fremstille sin egen sol.

Ialt fald har solen skinnet her en stor del af dagen, og jeg elsker solstriber...
Ville forresten også lige vise, at vores gulv er næsten klar til fliser
Ih hvor jeg glæder mig.

Der ud over er UFO #1 næsten landet, mere om det i morgen.

onsdag den 11. juli 2012

Se, hvad vi har fået....



Nu er vores orangeri færdig-opstillet og montørerne er lige kørt.
Hold da helt op, hvor jeg glæder mig til vi får lagt fliser på gulvet, og vi kan begynde at sætte planter og blomster ind, og få stole og bord sat op så vi kan sidde og nyde udsigten og "de lange varme sommeraftener.....




I er også lige nødt til at se vidundret udefra:


...og nede fra haven.

Nå jeg vil gå ud og fortsætte med at hjælpe med at få vasket stalden ned med højtryksrenser og få suget vandet op igen, alt imens jeg drømmer om at ligge i min hængekøje i den nye tilbygning under frodige planter og dufte til skønne blomster....

Ja alt har sin pris........