Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







Viser opslag med etiketten Fletterier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fletterier. Vis alle opslag

torsdag den 26. juli 2012

Lyserød tøsehygge...


Lidt mere tøsehygge sammen med Olivia.

Et lille lyserødt armbånd

Materialer: pink murersnor knyttet om træperler fra en kreation fra børnehaven (hvor elastikken var knækket).
Genbrug på hyggeplan...

lørdag den 7. juli 2012

Studentergave klar til aflevering....

I dag skal vi til studenterfest, og jeg har fået pakket gaven ind med lidt pimp med "ideer tyvstjålet i Blogland".

Små hæklede studenterhuer fundet hos Flet og Sjov, og manilla-mærker hæklet rundt om med ide fra  Kirkesjov




I går var jeg "på besøg hos Søsterne Grene, hvor jeg fandt en blok med designpapir. Den var rigtig sød, og hoppede lige med i min kurv, hopsa.

Jeg fik den ide at lave en lille kuvert til en lille pengegave af et stykke "monsterpapir".



Ikke særlig kompliceret.


En gammel kuvert fra et lille kort blev sprættet op og brugt som skabelon.......

....på bagsiden af papiret tegnes op, og klippes ud.


Kanterne foldes op langs en lineal for at få skarpe kanter.....

.... bagsiden limes til som på den gamle kuvert.

Vupti en unika-kuvert til en unika-gave til en unika-pige.






I gaven er også en lille flette taske lavet af plastbelagt Anders And blade, som jeg ikke må flette af før min kære husbond har læst dem. Det minder han om barndommens hyggestunder....

Håber gaven falder i smag hos Mie.

mandag den 4. juni 2012

Invitation til studenterfest



Vi har lige fået invitation til studenterfest for en kær venindes datter.


Det giver lige mulighed for at lege med papir udskåret i sirlige regtangler, påklæbet plast og foldet.... Hmm, hvad mon det kan blive til???











Jeg synes også lige I skal se vores flotte blomstrende klematis.

Godt den ikke står, hvor vi skal til at rode/bygge, det ville have været ærgerligt.
  

lørdag den 21. april 2012

Lørdag på landet.

De sidste dage er gået med almindelig tulleren rundt.



Min grønne/sorte flettede taske har fået lynlås i, synes selv den er blevet ret vellykket.

Billedet er ikke for godt, vores fotoapparat har forputtet sig, da vi pakkede ud fra ferien, håber snart det dukker op igen.
Troede egentlig at strømpe-sæsonen var overstået, men har lige fået bestilling på 2 par mere, perfekt arbejde i sofahjørnet, mens der er håndbold.
Peter er hjemme på week-end, men travlt optaget af at øve musical til sommerens forestilling på Palsgaard Sommerspil, som er hans 3 sæson der, altid spændende og udfordrende.

onsdag den 7. marts 2012

Formiddagshygge...


Sådan så mit køkkenbord ud i formiddags.
Min søde samle-kaffeposer-veninde havde været forbi.
Nu kan jeg blive færdig med denne her:









Torsdag aften skal jeg på patchwork-kursus i japansk foldeteknik, det glæder jeg mig til, og jeg skal forsøge at opdatere jer......

tirsdag den 14. februar 2012

Intet nyt er vel godt nyt.....

Her er så absolut stille og fredeligt, at man skal holde meget af hverdagen for ikke at synes det er kedeligt..,og jeg elsker hverdagen....
I min lille rundfart i Blogland faldt jeg over FARMORFABRIKKEN, som havde en DIY til et halstørklæde, jeg tænkte det må jeg prøve, og her er det foreløbige resultat:

Forside
  












Du alt-forbarmende, jeg har dog aldrig flyttet rundt på så mange masker og strikket så lidt, det sjovt, så jeg tror et bliver ved denne ene ting....., men det skal nok blive færdigt....

Et lille kig til mine grønne fletterier, der mangler lige lidt sorte led for at blive færdig, håber de snart kommer.....

Lige nu skal jeg have sorteret en kæmpe bunke kedelige papirer fra vores stævne, og så har jeg bestemt at mit kniplebræt skal frem (helst mindst 1 time pr dag), for det går alt for langsomt med projektet her, vinteren er jo snart slut, så der er arbejde til someren over...

mandag den 30. januar 2012

Dagen derpå.....


Et lille meget forsigtigt mandagspip, efter en meget lang week-end, hvor jeg/vi har afviklet vores store dressurstævne for ponyer.
Stævnet gik over al forventning, glade forældre, dygtige ponypiger, og søde/smukke ponyer, men det var 2 meget lange dage, lørdag kl 06:30 - 22:30 og søndag kl 06:30 - 20:00 + oprydning.

Idag mandag er jeg en blanding af en bjørn i hi og en skildpadde tid tider med hovedet trukket ind i skjoldet.
Fra min hyggelige lænestol kan jeg beundre vores flotte orkide, den er flere år gammel men meget villig til at blomstre.





En lille smule fletteri er et blevet til i ventetiden. En llille taske (22 x 13 cm med sort lynlås) flettet af CAFAX kaffeposer. Lille hyggeligt fletteri.

De grønne fletteled blev til 2 1/2 omgang, så jeg håber min søde "knipleveninde" trænger til mere kaffe.........


Tirsdag og onsdag skal jeg til Sjælland og besøge min far. Jeg skal sammen med mine søskende planlægge flytning til plejehjem for ham. Det er blevet for strengt at bo alene, men det vel også ok, når man er på vej til 94 år.

mandag den 23. januar 2012

Sort på hvidt.....

Ja, det kan jo være et smukt grafisk design på flotte ting, men det er det nu ikke i denne sammenhæng.
Det er en uendelig strøm af mail og kedelige udskrifter fra min computer.

I den kommende week-end kører vores store dressur-stævne på rideskolen, og mandag og tirsdag er "STORE planlægningsdage", så hold tungen lige i munden og tidsplanen skarp.


Men noget farve må der på.

Jeg har fået nogen af de fineste grønne kaffeposer fra Frellsens Kaffe, som én af mine "knipleveninder " i Glud har samlet til mig.
De må prøves til en lille fletteting, så må vi se hvor langt de strækker.

lørdag den 19. november 2011

Gråvejrs-hygge.

Dagen i dag er gået med at hygge nmig med en tur til Horsens sammen med Peter (vores yngste søn), som er hjemme på week-end fra Snoghøj Højskole. Vi var også en tur til julemarked i Torsted Hallen. Her var rigtig mange fine juleting....., men jeg nøjedes med at kigge......
Jeg har også fået afleveret en "ugle som samlesæt" til Jane, så må hun selv klare resten.....











Som jeg fortalte for den første dag, synes jeg det er rigtig sjovt at flette tasker, og da vores ældste knægt Eddi er indehaver af Fri Cykler i Hedensted, er han jo også leveringsdygtig i "brugte cykelslanger".
Det er der kommet disse 2 små tasker ud af. Jeg har lært at der skal mindst 2 helt ens slanger til for at tasken/pungen kan få en ok størrelse.

2 små punge/tasker af cykelslange pyntet med knapper
 Af en enkelt slange kunne der blive en "ring" til et glas f.eks. til blyater

Så er min næste plan vist at få støvet kniplebrættet af og komme lidt videre med min lysdug, men jeg ved ikke rigtig om jeg har fået begyndt på mere end jeg kan klare...., men tålmodighed og udholdenhed plejer at hjælpe i diciplinen knipling....
Hav en fortsat god week-end...