.... i blandet både syrlige drops og "hold-kæft" bolcher.
Det er vist den bedste beskrivelse af min sommer og grunden til at jeg noget mod min vilje forsvandt fra Blog-land......
I løbet af sommeren har vi i familien igen tumlet med meget sygdom resulterende i en flytning af vores søde tante, da vi pludselig blev "angrebet bagfra" af min søsters pludselige og totalt uventede dødsfald, det har været svært og det har taget mig noget tid at "komme op til overfladen" igen.
Det føles som om det er ved at være OK igen, og lysten til at skrive på bloggen og ikke mindst til at "lege med garn" er ved at være tilbage.
Sommeren har også haft mange dejlige oplevelser at byde på, og de er sjovest at fokusere på
Hygge og samvær med vores dejlig og skøre børnebørn i alderen 5-10 år
Fantastisk oplevelse på Palsgaard Sommerspil i selskab med ATLANTIS og vores yngste søn og svigerdatter
Peter yderst til venstre som Ypperstepræst
Hygge og succes for Gitte og hendes 3 heste på dressurbanerne rundt om i Jylland.
Her i en æresrunde som vinder af distrikt-mesterskabet i dressur for senior i august.
Og sidst men ikke mindst en hyggelig ferie på Skagen og min dejlig hverdag sammen med Vovse og Husbond.
Nu er hæklenålen fundet frem og endnu en lille KB klar til start. Det skulle have været en fødselsdagsgave som jeg (heller) ikke nåede, men nu kan jeg vel bare sige, at jeg er tidligt i gang med julegaverne........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...