Der er blevet rå-hygger på alle fronter.
Her fingerstrikkes til den store guldmedalje, ja vist faktisk mange meter.
Phillip tegner en bil = at tegne udenom en bil.....
Fredag var det ikke særlig godt vejr (=regnvejr), så vi tog en tur til Hirtshals i Ocenariet.
Her så vi bl.a. klumpfisken og alle de andre blive fodret.
Fodringen blev gennemført af en dykker, der fortalte i ping-pong med en biolog. Smadder sjovt og lærerigt også for ungerne.
Der var rigtig "godt fjernsyn" for alle.
På 1 sal er en masse" åbne vandbaljer", hvor man må røre ved fiskene og krabberne.
Det var et totalt hit.
Der var ikke ret mange besøgende, så der var rigtig god plads til at røre lige det, man synes var sjovt.
En travetur ud på Grenen er vel også et must.
Lørdag var det rigtig dejligt vejr og ikke ret koldt, så alle nød stranden og alle de spændende ting der kan findes her.
Lyset her er og bliver totalt fantastisk, og havets farver skifter hele tiden.
Det var rigtig sjovt at de store piger, som er meget kreative piger, også kunne se det, og beundre det.
"Alle I andre" har rigtig flotte juleting på jeres blogge, jeg må vente lidt endnu, da jeg først kommer hjem fra Skagen den 6 december, men et kalenderlys må vi da have.
En meget lille dekoration med sand, marehalm og skaller, fundet lige udenfor døren, Skal vi kalde det "kalenderlys a la Skagen"
Jeg tror dekorationen bliver skilt ad, når vi tager hjem og omkonstueret til "noget med grønt".
God første søndag i advent til alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...