.... hos en "virkelig gammel nisse"
I går var vi på den årlige julevisit hos min søde gamle far på 96 år.
Selvom han nu bor på plejehjem, og kræfterne er små, sommetider må der 2 x middagshvil til, så er det stadig en fornøjelse at få lov til at få endnu en hygge-eftermiddag sammen med ham.
En jule-hygge-eftermiddag med julesnak, gaver og ikke mindst en medbragt julefrokost..... for der hvor hukommelsen og maden skal ligge, fejler han ikke noget.
En anden vigtig ting er at få sendt "mail-julekort"... man er vel med på noderne (i alt fald med lidt hjælp)......det fik vi også på plads......
... og en stille stund på kirkegården med en lille krans til min mor..... hende savner jeg stadig selvom det er 10 år siden hun døde.
Der er intet som bardommens magi ved juletid.... juletræet der hvert år pludselig stod pyntet i stuen den 24. om morgenen, gaverne, der nøje var udtænkt til hver... tit hjemmelavede, som vi ALDRIG så skyggen af, før indpakket under juletræet... og duften af hjemmelavede småkager, og de helt specielle brunkager, som hun havde fået opskriften til, det sidste år hun var ung pige i huset (1946), og som det aldrig er overgået nogle af os andre at få til at lykkedes.... trods ihærdige forsøg.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...