Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







onsdag den 19. december 2012

Flettede julehjerter kapitel 4


Et par timer til middag, bare mig og Vovse, det må udnyttes...

Kalenderlyset tændt, vi  er næsten med.
Lidt juleslik på bordet og nogle af mine nylavede saltede mandler, de må lige prøvesmages....
Jeg fik også stegt små frikadeller til julefrokosten, en af julens hadeopgaver....


Var lige ved at "finde noget" i mit skab, og faldt så over 2 stykker filt, så jeg fik lige et flash-back til noget jeg fabrikerede i massevis af som stor pige...


Flettede hjerter i filt..... 
Her kommer lige en lille DIY:
Klip en skabelon i pap.
Her er buen 4 cm i diameter, afstanden mellem buerne er 8,5 cm (2x4 + 1/2 cm til filten kan "fylde i")
Ialt fra buespids til buespids 12.5 cm, bredde 4 cm.
Skær tynde riller til at tegne i til flettestrimlerne.

Tegn op på filt i 2 farver.

Tegn rillerne så nøjagtigt som muligt, det gør det lettere at klippe og senere flette...
Klip filt ud i begge farver.

Skær en lille rille inden der klippes til flettestrimlerne.
Klip så ud til begge sider, husk at stoppe nøjagtigt, hvor du har tegnet til.

Buk filtstykkerne sammen på midten.

Sæt en knappenål i hver bue, så buerne ikke forskubber sig

Flet nu hjertet lige som i almindeligt papir.

Filtet "hænger lidt fast" så der må nusses/trækkes/justeres på begge sider efterhånden som fletteprocessen skrider frem....

Når hjertet er flette færdigt syes eller limes en hank på.

Hjertet kan pyntes med f.eks små klare perler i hver "tern", det skinner fint i lysenes skær...
Eller guldperler eller.... eller.... eller... kun fantasien sætter grænder.

Også julehjerter kan bedst lide at være to.......


HUSK
det er i aften kl. 19 der trækkes lod i min Give Away, så du kan sagtens nå det endnu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...