Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







tirsdag den 17. april 2012

Så er det hverdag igen.....

Så er det ved at være hverdag igen.

Landsstævnet i rideklubben er nu afviklet, med masser af ros fra ryttere, officials og tilskuere, hvad kan man så forlange mere, og klubben er indstillet til at holde et tilsvarende stævne næste år.....
Så der er "FULD BONUS PÅ ALLE KONTI"
Nu er alle papirer sorteret, sat på plads eller smidt ud, og mit arbejdsbord ligner noget nær "normal-kreativ-rod"........ rigtig dejligt.
Kreativiteten har været på et minimum, dog fik jeg som fortalt sokker færdig til Janes fødselsdag den 6. april, de faldt som sædvanlig i god jord, og kom på med det samme.

I pauserne har jeg fået læst Camilla Läckbergs nye krimi "Englemagersken".
som sædvanlig en spændende og fængslende bog fra en af mine krimi-ynglings-forfatteres hånd. Altid god for et godt plot....

Mit næste projekt skal være at få syet lynlås i en færdig-flettet taske, så er det gjort...

Håber alle hygger sig i det fine vejr, fuglene har i alt fald fået forårsfornemmelser, det synger så det er en lyst i det dejlige solskin.

1 kommentar:

  1. ej hvor er de bare fine de sokker.. Og den bog må jeg også have læst jeg er bare ikke helt nået der til endnu mangler lige de 2 foregående endnu... Men jeg elsker bare at læse Camilla Läckberg

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for "et lille pip"...