Stort og småt fra "en hjemmeløbende bedstemors" liv...







søndag den 2. december 2012

Snevejr.......



Så fik min vindues-dekoration fra i går "den rigtige baggrund", når man kigger ud...

Her er kommet lige tilpas med sne.... lige så det dækker, men ikke så meget, at det er besværligt....












E
t lille kig udover marken med morgensolen, jeg bliver aldrig træt af at kigge på naturens gang over vores marker. når vejret driller ved hø- og høsttid kan det være enerverende, men ellers utroligt smukt.

Alle staldens heste er også kommet ud.
De glemmer fra år til år, hvad sne er, så alle kigger undrende ud over markerne, hvor græsset er blevet af.
Et par stykker havde også glemt, at der kommer sne op under dækkenet, når de ruller sig. Det gav anledning til et par høje "protest-hvin" og et par løbeture.....
Alt i alt hygger de sig ude i solen et par timer....



lørdag den 1. december 2012

Hjælp søges......



Er der nogen, der kender adressen på skadestuen for tilskadekomne nissebørn???

Min stakkels lille lys-nissedreng har brækket hånden mens julepynten har været gemt væk.....

Nu må husbond vist frem med super-minut-limen, jeg vil nemlig gerne have nissen intakt igen, så han kan komme på plads i mit køkkenvindue sammen med en tilsvarende nissepige... hun må vente lidt med at komme frem, selvom de hører til i 1. december kassen af pynt.

Adventskransen er også færdig.
En meget traditionel af slagsen, men sådan er det her i huset.
Hver gang jeg har prøvet "noget andet", mødes det med et forsigtigt "hmmm, skal den se sådan ud i år?"

Håber I kan se at fadet er nypudset, et af mine absolut ikke-ynglings-opgaver...
Er glad for at jeg ikke var ung pige i huset for 70-80 år siden, hvor en fineste pynt i stuerne var kobbertøj, der var nypudset....

Jeg føler mig lidt dygtig, for jeg har også fået pudset vinduer i spisestuen og køkkenet, så kan mine træ-jule-hjerter komme op at hænge.
Det  er familiens favorit-pynt, måske fordi de blev købt da vi flyttede i det nye stuehus på gården, og dermed er noget der "altid-har-været-her"

Nu er husbond kørt til 70 års fødselsdags-herre-frokost, så jeg har huset for mig selv nogle timer, inden han skal hentes igen.

Jeg kan høre sofaen, strikketøjer og en kop varm kakao kalder rigtig højt....

God 1. december til alle derude....

torsdag den 29. november 2012

Hjemme igen....

Det er hyggeligt at være hjemme igen efter 3 uger i det smukke Skagen.

Det er til min gru gået op for mig, at det MEGET snart er 1. december, rigtig hyggeligt, men der er vist også et par ting, der skal ordnes inden.
En helt ufravigelig regel er, at der ikke hænges julepynt op i viduerne før de er pudset, STØN....
For at "holde mig selv i ørene" har jeg på min hvide tavle i bryggerset (lige der, hvor alle går forbi) lavet en To-Do-liste med opgaver.
Nogen har fået flueben, "andre venter" bl.a. vinduespudsningen....
men den kommer.....
Gå-tur må stadig have et minus, men fod er ikke helt stabil endnu, ØV...
I aften har jeg besøg af 2 stk kravlenisser...
Rigtig hyggeligt, så må vi se om vi når skolen i morgen.
Jeg er vist lidt ude af træning, men vi stræber...
og madpakkerne er smurt og godkendt.











Vi har smugtrænet lidt på december og tændt kalenderlyset....
Undre mig hvert år over, hvorfor der er mindst 4 cm ned til det første tal, mens nr. 24 sidder helt nede i lysestagen?????

Har I nogen bud?????

fredag den 23. november 2012

Årets første jule-pynt-indkøb...


En fin lille engel, købt i en af mine favoritbutikker i Skagen, nemlig Det lille kaffehus.

Materialer: tyk ståltråd omviklet med jutesnor og fine små hvide knapper "syet på" med tynd ståltråd (blankt bindegarn)

Det lille kaffehus er en fin lille butik med alt muligt i sjove ting, kaffe, the, delikatesser og CHOKOLADE.... uhmmmm.

Absolut mindst 1 besøg værd hvert år.

I morgen er ferien slut for i år, og hverdagen venter.

God week-end til alle.

torsdag den 22. november 2012

Lidt mere Skagen.....


I mandags tog alle vores børnebørn + deres forældre hjem, efter 3 eller 4 dage hos os. Det har været super hyggeligt, men også dage med fuldt fart på.
Lange traveture på stranden og leg med masser af sten og skaller er dejligt, og giver dejlig røde kinder og en sund træthed....
Her er "indfanget" 3 udaf 4 i en stille stund på sofaen med lidt tegnefilm på I-pad'en....

Så har vi haft besøg af et hold venner et par dage..... lidt mere stille, men ikke mindre hyggeligt.....

Idag har jeg gået en lang tur ved stranden med Vovse og husbond, og uden krykker... første gåtur i næsten 6 uger....  det var rigtig dejligt, og min fod er faktisk nogenlunde medgørlig, så mon ikke det er ved at være OK igen, det håber jeg ialtfald.....


Lyset på Skagen er fantastisk, det skifter hele tiden.
Tidsforskellen på dette billede og billedet ovenover er ca 45 min.
Mit kamera kan slet ikke gengive skyerne fuldt ud, men det giver da lidt stemning.....



Endelig har vi også lidt nyt på pindene...

Det bliver kun et lille kig, da det er en gave til lidt senere....

tirsdag den 20. november 2012

Julegaveønske #1


Dette er da helt klart en julegaveønske for alle os strikke/krea-piger


Billedet er fundet
her hos Kop og Kande

Jeg har set dem med flere forskellige mønstre

torsdag den 15. november 2012

Ih du milde...

SE lige her
på denne lækre blog,
 der er en rigtig fin 
GIVE AWAY i gang.
Jeg vil rigtig gerne vinde, men du må også gerne være med....
Held og lykke....


I øvrigt er denne blog et af mine nye bekendskaber, men en super hyggelig blog at besøge.
Her er lidt af hvert i den kreative afdeling og super lækker mad.